søndag den 19. januar 2014

Mathilde Mærsk it is

Jeg har hele tiden vidst, at vi ville ryge afsted forholdsvis hurtigt efter semesterafslutningen, men da jeg fik en mail (3. januar 2014) om, at jeg skulle påmønstrer Mathilde Mærsk allerede 20. januar 2014, må jeg da indrømme, at den kamel lige skulle sluges. Det er den så ved at være..

Mathilde Mærsk er en nydelig dame med en længde på 367 m og en bredde på 43 m. Hun er bygget i 2009 på Lindø værftet på Fyn og er faktisk det sidste skib, som blev bygget her. Med en 12-cylindret hovedmotor, som kan yde helt op til 84.000 hestekræfter, ligger hendes topfart på 25 knob. Hun er et containerskib under dansk flag og ejet af Maersk Line.
Ligeledes vil hun blive mit hjem i 3 mdr, hvor hun vil bringe mig til både Europa, Middelhavet, Asien og hvis jeg er heldig, når vi at krydse Stillehavet og ender på den amerikanske vestkyst.





Og hvis du spørger mig nu, hvordan jeg har det.. Jeg kommer til at savne alle dem jeg har i mit liv, jeg kommer til at savne min hverdag, Svendborg (hvem skulle have troet jeg nogensinde ville sige det) og København. MEN jeg er heller ikke i tvivl om, at det bliver en kanon tur, som byder på en masse udfordringer, oplevelser, bekendtskaber og nye erfaringer. Som i sikkert har hørt før, hvad der ikke dræber os gør os stærkere!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar