Indtil nu har jeg kun haft et godt indtryk
af de lodser, vi har haft om bord. De har været høflige, ingen problemer med
boardingen, de vidste, hvad de lavede og de satte en stolthed i det. I aften er
første gang jeg har set vores kaptajn Christian arrig og gal og oplevet vor
ringe og uhøflige lodserne kan være. Vi er netop ankommet til Port Tangier i
Marokko efter noget af en ankomst, hvor både danske og franske bandeord er
fløjet gennem broen.
Vi har haft to lodser om bord, hvilket jeg
aldrig forstod. Den ene lavede ikke andet end at sidde i kaptajnens stol og
brokke sig over sin hovedpine, for derefter 10 min. inden skibet lå langskibs
med kajen at have noget af en iver med at komme ned af lodslejderen og videre
til et andet skib.
Problemet med disse to lodser startede
allerede ved boardingen af dem. De havde bedt kaptajnen holde en fart på 10
knob – i disse tilfælde er dette 10 knob gennem vandet, hvilket med strøm og
afdrift blev til ca. 13 knob over grunden. Den ene og mest frembrusende af
lodserne (ikke ham med hovedpinen) startede med at skælde kaptajnen ud og
sagde, det ikke var normal procedure og at han havde sejlet forkert. Kaptajnen
forsøgte at forklare, man ved lodsboarding altid går efter fart gennem vandet,
hvilket som aftalt havde ligget på 10 knob. Stemmerne blev hævet fra begge
sider og stemningen var fra starten noget trykket på broen. Næst havde der
været problemer med lodslejderens højde, som ikke havde været 2 meter over
vandoverfladen som aftalt, men 3 meter. Så den kære lods havde forsøgt at
kravle op, men var faldet end på lodsbåden og slået hånden. Som kaptajnen
ganske rigtigt fortalte ham, og som jeg efterfølgende kunne bekræfte, så hang
lejderen i korrekte højde. Og i så fald at lodsen havde vurderet situationen
til ikke-sikker, skulle han have ventet med at boarde skibet og i stedet meldt
til kaptajnen, at lejderen hang for højt oppe. Dette tog han som en direkte
fornærmelse, men lod den heldigvis ligge. Kampen var dog langt fra forbi.
Der var en forskel i trimmet for og agter
på 2,3 meter, hvilket ifølge lodsen var et kæmpe problem og han kam med en lang
række forklaringer herpå – halvt på fransk. Kaptajnen sagde, det aldrig havde
været et problem før og at han derfor selv ville tage kommandoen og fører
Mathilde til kajs. Lodsen for have misforstået dette, for han begyndte i samme
øjeblik at give helsmanden, den kære Edgar, ordrer, hvilket Christian straks
nedtrumfede. Han havde ikke overgivet kommandoen til lodsen. Han kunne derfor
ikke give helsmanden ordrer, dette stod endnu til kaptajnen. Efter lidt
diskuteren frem og tilbage blev de enige om en løsning og lodsen fik
kommandoen, dog med Christians indblanding hist og her. Men sjældent har jeg
set to mænd blive så uvenner og efterfølgende så tøsefornærmet. Men vi kom da
til kajs med noget besvær. Jeg fulgte den ene lods ned til lejderen midt under
vores ankomst, mens jeg lod Christian og den arrige lods tilbage alene på
broen. Heldigvis syntes katteslagsmålet at have nået en ende og der var ganske
roligt på broen, da jeg kom tilbage. Da jeg fulgte den sidste lods til lejderen
brokkede han sig hele vejen ned i elevatoren og ud til lodslejderen, faktisk
fortsatte han til han stod på lodsbåden, men den sidste halvdel blev kun til en
mumlen grundet larmen fro lodsbåden og den sidste slæbebåd, som endnu lå og
skubbede agterenden ind mod kajen.
Men som Christian sagde, er det nok meget
sundt at opleve, at lodserne ikke altid har ret og at man skal stille sig på
bagbenene ind imellem over for dem. I sidste ende er det trods alt hans skib og
han vil blive sat til ansvar, hvis der sker noget.
Kl. har nu rundet de 23.30 og vi er
velankommet til Marokko, hvor sikkerhedsniveauet af ukendte årsager stiger til
level 2. Dette betyder ekstra gangvagt, mere opsyn, ingen udefrakommende må
færdes uden følge på skibet og inden landgang for besætningen. Uden for er
nattens arbejde med lastning af skibet begyndt, jeg vil i stedet kravle under
dynen og få lidt søvn, inden vækkeuret ringer tidligt i morgen. Godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar