Rocket science eller blot udvidet motorpasserlærer?

Så blev det mandag her om bord og det vil sige en ny arbejdsuge er begyndt. I dag var første dag jeg for alvor fik en rundtur i maskinen, Det var en vild oplevelse at komme ind i det indre, ind til skibets mest sårbare og dyrbare sted, selve kernen. Mit bekendtskab med skibsmotorer er forholdsvis kort, jeg hentyder her til vores besøg i skolen motorsimulator i starten af året. Jeg formåede nok at stå nede i larmen og de ca. 50 graders varme små ti minutter, før tømmermændene blev for meget, og jeg blev nødt til at søge til lavere og køligere luftlag. Selve rundturen, som blev foretaget af vores 2. maskinmester, den kære Exor på knap 50, en af besætningens filippinere og så må jeg være ærlig og sige, at jeg aldrig har set en mand spise så meget. Selv min egen far bliver overgået her! Hvorom alting er, Exor sørgede for at hver en maskindel blev gennemgået; hvert et rør, hver en pumpe og knap. Dette resulterede i, at turen tog nogle timer og temperaturen dernede ligger lige nu på knap de 40 grader, hvilket han kaldte behageligt. Når vi når til Suez, skulle temperaturen nå omkring 60 grader. Og så spørger de hvorfor jeg har valgt at blive skibsfører og ikke maskinmester?

Nej, til trods for at maskiner ikke er min store fetich, så var det rigtig fedt at få et billede af, hvor store de maskiner er. Indtil videre har jeg rodet lidt rundt med skolens 5-cylinderede dieselmotor, som jeg nu kan konstatere er legetøj ved siden af denne. 12 cylinder, alle store nok til at en voksen mand kan stå oprejst i dem, 84.000 hestekræfter og en helvedes masse rør, pumper, afløb, trykmålere etc. Lige nu kan jeg ikke finde hoved eller hale i noget af det, men Exor siger det ikke er ’rocket science,’ og at jeg nok skal lære det….. Jep!

Ellers har dagen ikke budt på de største og nye input. Jeg havde brovagt med min uddannelsesofficer på broen efter frokost, hvorefter jeg brugte timerne op til aftensmaden på opgave og logbog. Dagene herude flyder sammen til en lang oplevelse og min tidsfornemmelse eksistere stort set ikke. At jeg arbejder stort set hver dag, gør også at min fornemmelse af dagene bliver vagere og vagere. Men måske det er det bedste, tiden virker ikke så lang i så fald. Jeg vil lade dette være dagens ord. Godnat til folket derude.