China

Tågen er tæt og fugtig, og som skibet langsomt glider frem gennem de urolige bølger dukker den ene lille fisker efter den anden frem, efterfulgt af større skibe, som ligger opankret syd for Nansha. Som vi kommer nærmere land begynder små øer at komme til syne. Hist og her, som er de skudt op tilfældigt engang i tidernes morgen. De er tæt bevoksede og ligger som et bælte rundt om ankerpladsen, som et tyfonskjold. Til trods for det urolige hav under os, er her ikke en vind som rører sig og stilheden er nærmest rungende. Af og til kan du høre et skibs tuden i det fjerne, ellers er den eneste lyd skibets motorer. Vi er ankommet til Kina og som landet langsomt glider frem fra tågen, indhyllet i morgendis og mystik, kommer jeg til at tænke på de mange gamle fortællinger fra Kina. Om glubske drager, skjulte rigdomme, tapre kriger og et stolt folk. Eventyr og legender!

Men jeg må være ærlig og sige, at hvor mystisk og fantastisk landet end virkede ved vores ankomst til Nansha, så minder kineserne ikke meget om det billede de gamle beretninger giver. Én ting er deres kultur og opdragelse, som virker både grov og uhøflig. Men hvis der er noget jeg kan blive forarget over, så er det den værdi de vægter et menneskeliv. De ser ikke et menneskeliv som noget særligt, og hvis en af arbejdere skvatter ned fra containeren, så sætter man da bare en anden arbejder derop - der er jo nok af dem. De prøver at leve op til de europæiske standarder og krav, men i virkeligheden så er de fløjtende ligeglade. De kommer og foretager deres tjek af skibet - skimmer certifikaterne, tager temperaturen på et par af besætningsmedlemmerne, tager lidt billeder af at de faktisk arbejder etc., problemet er at de ikke ligger værdi i deres arbejde. 
Mange tillægsord kan man bruge til at beskrive dette folkefærd, men når det kommer til arbejde er der kun et ord, som beskriver dem - de er satme effektive! Efter ankomst til havnen blev jeg sendt på broen for at hente nogle dokumenter. Jeg blev noget overrasket, da jeg pludselig stod og stirrede direkte ud på en kineser, som stod på toppen af en container i højde med broen. Han ænsede mig ikke men fortsatte sit arbejde. Hvad han præcist fandt ud af, men som jeg fik kigget nærmere udover containerne og de arbejdende tvillingekraner, blev jeg opmærksom på, at der på samtlige containere rendte en kineser rundt med en lang jernstang i hånden.

Jeg lyder nok meget generaliserende lige nu, hvilket på ingen måde er min intention. Jeg har set og oplevet en brøkdel af dette enorme land, som dækker adskillelige tidszoner (apropos tidszoner har kineserne på dette punkt valgt at være på tværs og besluttet at Kina er i tidszone -8, ligemeget hvor i landet du befinder dig!). Hvorom alting er. Tilgiv mig min generalisering og negative beskrivelse. Jeg er sikker på landet gemmer på mange rigdomme, stolte traditioner, gæstfrihed og en unik historie, du ikke finder andre steder.
Mit eventyr i Kina er lige begyndt og som planen ser ud vil jeg opholde mig her den næste måneds tid. Vi ligger for anker lige i nærheden af Hongkong for at udfase skibet af sin rute. Vi er på vej i tørdok i Shekou, hvor vi har plads fra 14.-24. marts, hvorefter skibet skal ligge for anker et par uger ekstra for at blive indfaset i skibsschedulet igen. Mine erfaringer med Kina og møde med det kinesiske folk er derfor netop begyndt. Om 4 dage kommer skibet til at vrimle med dem...