Made in Japan

Det er blevet aften her i Kina og vores anden dag i dok er ved at være overstået. Dagen har budt på lidt af hvert og efter 10 timers arbejde er energien ved at være opbrugt. 

Efter ankomsten igår, hvor selve dokken blev drænet for vand og skibet derved blev tørlagt, blev hele skibsskroget spulet med ferskvand med et tryk på knap 300 bar ifh. til det normale vandtryk på 120 bar. Så snart rensningen var ovre blev samtlige drain plugs i ballasttankene fjernet for at sørge for, tankene er helt tømte, inden de vacuum testes. I dag var opgaven så at få sat samtlige plugs tilbage - hver plug passer til en speciel tank, en officer fra skibet observerede derfor hele processen og jeg assisterede for at se, hvordan det foregår og for lige at tjekke damen ud nedefra - det er et mægtigt syn, og hun ser måske stor ud fra normal synsvinkel, men som hun står der i dokken og tårner sig op mod himlen med propellen og roret fri af vandet.. Det er ikke noget man ser hver dag!
Under observationen af plugs-processen havde vi selskab af en kinesisk supervisor, Shuihan (jeg har ingen ide om, hvordan det staves, men det udtales i hvert fald sådan). Han var sgu en sjov fætter og udover at hoppe rundt og lave karate tricks, danse electric boggy og kommandere med de andre kinesere, så havde han humor: Der var stadig lidt vand tilbage i den ene ende af dokken, og det viste sig at pumpen var gået i stykker. Shuihan's svar hertil: "made in Japan!"

Udover vores tur rundt i bunden af dokken er dagen blevet brugt på at farer rundt på skibet; fra maskinrummet til broen, ud på fordækket, ned i et af lastrummene, tilbage i maskinen etc. Hele skibet skal gennemsynes for huller, rustpletter og andre mulige skader, der skal udbedres. Herudover testet alt udstyr ombord; brandslanger, kraner etc. Dette betyder også, at der ikke er meget tid til at sidde stille og nyde en kop kaffe. Jeg har efterhånden været ombord så længe, at jeg betragtes som en værdig del af besætningen. Så efter morgenmaden mødes jeg med officer on duty og resten af matroserne i dækskontoret, hvor dagens forløbige plan forklares. Herefter trækker jeg i kedeldragten, finder sikkerhedshjelm, sikkerhedssko og handsker frem og udstyrer mig selv med en radio - klar til dagens arbejde!