Efter at have ligget ved Yui Lian Dockyard i 3 dage er der efterhånden lidt nyt at fortælle om. Yui Lian Dockyard ligger for sig selv på en lille ø, Ma ZHou, i nærheden af byen Shekou på fastlandet. Fra øen sejler en lille færge ind til fastlandet - det er gratis og tager knap 12 min. så det er let nok. Færgen seljer til et afsides kajanlæg og herfra skal man med 'taxi' eller bus ind til byen. Når jeg skriver 'taxi' er det fordi der er tale om de såkaldte sorte taxi'er, så der bliver forhandlet lidt om prisen. Bus har jeg endnu ikke turdet kaste mig ud i - dels fordi jeg ikke kan læse de kinesiske tegn, der står på bussen og dels fordi buschaufførerne ikke kan et ord engelsk. Kommunikations vanskeligheder ville nogen måske kalde det.
Første dag i land tog vi til Seaworld, som er et turist-samlings-punkt, det skal jeg ikke lægge skjul på. Det er et område i byen Shekou, hvor du finder alverdens internationale cafeer, restauranter, barer og klubber. Og så er området specielt kendt for dets hvide krydstogtskib, som tårner sig op midt i det hele. Skibet er oprindeligt bygget i Frankrig i starten af 1900-tallet, men blev opkøbt af kineserne i 1980, hvorefter det blev ombygget og placeret på landjorden. Præcis hvad du kan finde derinde, er jeg stadig ikke helt vis på, men jeg har da fundet en bar, en restaurant og en slags museum.
Jeg startede landgangen med en lille forfriskning i form af en tripple latte fra Starbucks. Derefter udforskede vi byen nærmere og vandrede gennem gaderne i søgen efter en bestemt musikforretning. En af vores maskinmestrer er musiker og ville gerne købe et par nye nodebøder, og så kunne vi samtidigt få set lidt af byen.
Man skal kigge sig ekstra for, når man færdes i de kinesiske byer for trafikken her er hektisk og total uoverskuelig. Når du for eksempel skal krydse gaden, så kig dig for guds skyld godt for begge veje. Jeg tror kinesernes trafik-motto må være, at regler er ti for at blive brudt. De kører på kryds og tværs af hinanden og ikke nødvendigvis i den korrekte kørebane eller retning. Derudover er det ikke for sjovt, at man siger, kineserne er det største folkefærd i verden! Der er en masse jeg gerne vil fortælle, men med mængden af indtryk og pudsige oplevelser har jeg svært ved at finde ud af, hvor jeg skal starte. Ligeledes tvivler jeg på, at jeg kan forklarer med ord, hvilke oplevelser jeg har haft indtil videre. Jeg sørger for at opdatere bloggen med billeder ASAP!
Hvorom alting er. Som tidligere nævnt har vi en del indere ombord lige nu og ærlig talt, så er det dem, jeg tilbringer mest tid med. De er et hyggeligt og ekstremt åbent folkefærd - bevares, Indien er verdens næstsstørste popularitet, men ud fra den håndfuld indere jeg indtil nu har mødt, så kan jeg kun tale positivt om dem. Én ting der dog er lidt morsomt er, at så snart en inder ser en anden inder (sådan tilfældigt), så skal de lige hilse på hinanden og høre hvordan og hvorledes. De har en meget stærk nationalfølelse og selvom Indien er et enormt land, så gennemsyder denne følelse hele Indien! I modsætning til kinesisk, så er de indiske sprog utroligt hyggelige at lytte til. Når det kommer til mad, så kan inderne nu også noget helt specielt og i følge af 3 indere, så fandt vi selvfølgelig en af byens indiske og autentiske restauranter. Det var et indisk ægtepar, som ejede stedet, hvilket altid er et godt tegn! Hvis du går ind på, hvad der ser ud til at være en italiensk restaurant og en flok kinesere tager imod dig og du ikke kan se skyggen af en italiener, så skal du nok ikke forvente den store italienske gastronomi!
Hvorom alting er, jeg lod dem om at bestille og ventede blot i spænding. Jeg er fan af krydret og eksotisk mad, hvilket er en passende beskrivelse af indisk mad. Der var blevet bestilt chicken tika masala, chili chicken, butter chicken, mango og mynte chutney, naanbrød, indbagt aubergine, biryani og mango lazzi! Jeg blev bestemt ikke skuffet, det er det bedste måltid jeg har fået siden min ankomst til Mathilde Mærsk (successen blev selvfølgelig gentaget dagen efter igen)!
Jeg har været på fastladet to dage endnu og mængden af nye indtryk og oplevelser er enorm. Til dem af jer, som ikke har været i Asien før, kan jeg fortælle, at Asien er lidt af en oplevelse! Som jeg tidligere har skrevet, er jeg ikke betaget af det kinesiske folkefærd, og det er jeg stadig ikke, men dette er nok fordi, jeg slet ikke kan sætte mig i deres sted eller har nogen forståelse for deres levemåde.
Jeg mødte for eksempel en ung pige ved det lokale supermarked på Ma Zhou, som kunne lidt engelsk. Hun var meget interesseret i mig, da det er meget sjældent de ser piger ombord skibene. Hun fortalte, at hun var født og opvokset på øen og skolegang havde hun ikke haft meget af. Begge hendes forældre havde arbejdet på skibsværftet, og nu arbejdede hun selv på den tilstødende restaurant. Hun arbejde 10 timer om dagen alle ugens dage, var gift med en af arbejderne på skibsværftet og boede på 8. sal i en af 3 lejlighedskomplekser. Da jeg spurgte, om hun havde overvejet at flytte fra øen og tage en uddannelse kigge hun bare mærkeligt på mig. "Me no do that. I live here!" Det er trist at se en sådan skæbne og sammenligne den med sin egen. Ens problemer virker pludselig som vand i forhold til. Jeg tror desværre, det er en af de negative sider af den vestlige kultur - vi tager livet for givet og brokker os over de mindste ting. Der er mennesker i denne verden, som lever et usselt liv, men acceptere det, da de ikke kender til andet. De er sat i verden for at arbejde til en ussel løn, 10-12 timer om dagen, under ringe levetilstande og uden mulighed for at flygte - de lever et liv som fanger uden at vide det.
Eventyret fortsættes...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar