Life in a man's world: Back in the game

Vi har forladt sidste havn i Asien for denne gang og netop nået sydspidsen af Sri Lanka. Kursen er sat mod Europa og de næste 20 dage til søs bliver et kapløb mod tiden for at nå næste port, Felixstowe i Sydengland. Maskinen kører på højeste RPM og der knokles for at holde maskinen kørende under dette pres. Farten ligger på max, knap 24 knob, og som chief enginner bekendtgjorde til dagens safety meeting; "it is almost like driving a ferrari."

Jeg vil gerne have lov at undskylde for den sidste tids tavshed og kortfattede indlæg. Jeg må være ærlig og sige, at det ikke altid er piece of cake at være kadet. Jeg har arbejdet knap 10 timer hver dag, været travlt optaget af opgaveskrivning og studie i forbindelse med den videre uddannelse, ekstra opgaver for chief officer, fordi jeg ikke kan sige nej og lidt skriblerier i forbindelse med min ny tildelte titel som ambassadør for Mærsk. I forbindelse med denne udnævnelse er jeg blevet en del af et kadet team, som skriver en slags blog om livet som kadet, livet til søs, uddannelsen, det at være en del af så stort og anerkendt firma som APM Mærsk og livets små finurligheder. Denne blog kan findes på hjemmesiden www.blivskibsofficer.dk og jeg vil anbefale, hvis du går med ideen om at gå den maritime vej, hvad enten det er som dualofficer, skibsfører eller maskinmester, så tag et kig!

Hvor om alting er, så handler det hele jo ikke om arbejde og travle dage. Vi er tilbage på bølgen blå og har en lang sejltur foran os, og da der igen er faldet lidt ro på i hverdagen kan jeg få opdateret jer på livet ombord Gerda Mærsk og mit praktikforløb.

For at starte fra 'begyndelsen:' de blå damer med den syvtakkede stjerne malet på skorstenen eftersynes hvert 5. år i en såkaldt tørdok, hvor hele skibet gennemsynes og repareres, maskinen rengøres og vedligeholdes og skibssiden sandblæses, rengøres og påføres et nyt lag maling - all new and shiny. Denne dame, og jeg hentyder til skibet, er det sidste skib bygget på Lindø Værftet og blev søsat i 2009 altså 5 år siden. Vi var planet til at gå i dok i Kina omkring den 12. april for at blive liggende 10 dages tid, men som jeg efterhånden har lært, kan du ikke forvente at planen holder. I forbindelse med vores dokning skulle skibet udfases fra skibsschedulet og et andet skib skulle indsættes for at overtage vores last. Efter at have lodset det sidste gods af i Nansha sejlede vi derfor til Guishan Anchorage, hvor vi lå i perioden 11.03.2014-17.03.2014, hvorefter vi kunne bevæge os mod Yui Lian Dockyard, Shekou.
Selve opholdet i dokken var en spændende men hektisk tid, og i denne periode lignede skibet mere en byggeplads end et containerskib. Ingen dage var ens, og der var altid et sted de manglede en ekstra hånd. Hvis du kigger i nogle af de tidligere indlæg, kan du finde lidt mere skribleri om denne periode og se billeder fra selve dokningen.

Som vi fik lov at afsejle fra dokken den. 02.04.2014 var planen oprindeligt, at vi skulle lægge for anker ved Guishan Anchorage, mens skibet blev faset tilbage i skibsschedulet. I stedet blev vores indfasningen et kapløb mod tiden. Vi er blevet beordret til at overtage lasten og sejlruten fra Marit Mærsk, som grundet maskinproblemer er gået i dok før planlagt, dette betyder at vores rejse østover til USA er aflyst og efter at have hentet Marit Mærsk's last i Yiantian er vi på vej vestover igen mod Europa. Vi afsejlede Tanjung Pelepas igår, sidste havn i Asien og har 20 dage på havet foran os, før vi når vores næste destination, Felixstowe i Sydengland.
Det er fantastisk at komme tilbage på havet, få ro i hverdagen igen og kunne mærke skibets sagte bevægelser. Hun er lige nu fuldt lastet med knap 140.000 tons gods. Dette betyder at hun ligger dybt og tungt i vandet og alle bevægelser er lange og sløve. Da jeg har skiftet arbejdsrutine og nu følger 2. styrmandens vagter fra 8-12 og igen 20-24 har jeg her efter frokost taget mig friheden til at snige mig ud på fordækket med solcreme i fjæset og solbrillerne i lommen. Der er ikke noget mere befriende eller afslappende efter en vagt, end at kunne føle vinden i håret, mærke solen prikke på huden og nyde synet af delfinerne og flyvefiskerne, som svømmer side om side med skibets, mens de med mellemrum springer op af vandet for få sekunder efter at forsvinde igen. Det er øjeblikke som, man ville ønske, man kunne forevige. Fryse øjeblikket i et billede og tage det med sig. Men disse øjeblikke vil aldrig kunne fanges på et billede. Den fornemmelse af frihed, glæde og fuldstændighed uafhængighed af verden, som jeg sidder med lige nu vil aldrig kunne foreviges. Den er et glimt i livets mørke, som skal omfavnes og føles i øjeblikket for derefter at blive sat fri og overladt til uendeligheden igen. Det er øjeblikke som disse, der giver livet mening.