Back in Malaysia

Efter at være blevet faset tilbage ind i skibs schedulet og have overtaget Marit Mærsk’s rute, befinder vi os endnu engang i TPP, Malaysia. Her er højt solskin, knap 30 grader og en lun brise, som får palmebladene til at hvisle sagte. Vi ankom sent i går aftes efter at have sejlet for fuld skrue fra Yantian. Som Marit’s plan ser ud er vi nogle dage bagud, som vi derfor skal forsøge at indhente mellem havneopholdene. Jeg assisterede på agter fortøjningsdæk, hvor jeg tilriggede trosser, klargøre kastelinen til slæbebåden og fik lov at smide kastelinen til trosserne ind på kajen. Det kan næsten kaldes en succes. Kastelinen landede rigtigt nok på kajen, men arbejderne måtte måske løbe lidt hurtigere end normalt for at få fat i den. Men med et klap på skulderen fra officeren og et stort smil fra de to AB’s, så kan det da ikke have været helt slemt! Jeg gik lige i seng efter ankomst for at møde igen 5 timer senere i dækskontoret, hvor den første cargo watch begyndte. Kl. var kun 6.00 og der var endnu helt stille på skibet, så den første 1,5 time inden morgenmaden blev brugt på at drikke kaffe, gå runder på dækket, drikke lidt mere kaffe, afløse vagten ved gangvejen, så han kunne hente kaffe, tjekke cargo operationen og dens fremskridning og læse lidt om cargo securing i forbindelse med en af mine opgaver.

Da kl. rundede 12 og frokosten var indtaget besluttede 2. styrmanden og jeg, at der skulle ske noget de 6 timer vi havde inden næste vagt. Så efter at have skiftet fra kedeldragt gik vi i land med formålet at finde civilisationen og få købt lidt forsyninger.

Én ting jeg har lært efter at have været i land i diverse lande og byer, så er det, at når man er sømand foregår det på en lidt anden vis med at komme rundt, end hvis man var almindelig turist i landet. Du går ikke bare ud og prajer en taxi, hvilket virker indlysende. Når man som sømand eller søfrue går i land, gælder det om at være fremme i skoene og vide, hvem man skal henvende sig til og hvordan man skal gebærde sig for at få den bedste aftale.

Som sidst jeg var i TPP tog vi en bus fra gangvejen og ind til selve terminalen, her er der en lille security gate, hvor du tjekker ud og ind. Det er vigtigt altid at have sit pas med sig, når man bevæger sig væk fra skibet – i tilfælde af at noget skulle ske og for at kunne identificere sig, når man skal ind på havneområdet igen. Vi spurgte vagten ved gaten, om han kunne skaffe et lift ind til byen and as it turned out, he did. Zack the man med hans avator solbriller, armyfarvede vest og sorte arbejdsbukser var vores chauffør og efter at have fedtet lidt for ham, blev vi enige om en rimelig pris. Han kørte os til et stort shopping mall midt i byen, som husede alt det vi netop havde brug for; mad, snacks, diverse butikker og civilisation. Jeg er vild med livet til søs, det er jeg, men følelsen af at komme tilbage til civilisationen en kort stund og lige få en fornemmelse for det normale liv er fantastisk. Det giver en slags fornyet energi til at vende tilbage til skibet og fortsætte.

Vi tulrede rundt i centeret og forsøgte at danne os et overblik over, hvad vi manglede før vi kastede os over en af de ansatte ved exchange money skranken. Og jeg må være helt ærlig, men efter at have været til havs i knap 3 mdr. uden mulighed for at ’shoppe,’ så virkede det hele pludselig for overvældende. Og selvom der var et hav af sko- og tøjbutikker og hvad hjertet ellers begærede, så blev det meste af tiden og pengene brugt i det enorme supermarked, hvor jeg nemt kunne have brugt både mere tid og flere penge! Dagens indkøb lyder på bl.a. frisk kokosnød (de havde en bod i grøntafdelingen, hvor et par stod og ordene kokosnødder), mørk chokolade 99%, hvilket jeg ikke er faldet over før,  jordbær, avocadoes, diverse Oreos, nødder, proteinpulver, tyggegummi i massevis etc. De små ting man går og savner i hverdagen og ikke har mulighed for at skaffe om bord.

Vi nåede tilbage lige i tide til næste vagt, som vi indledte i dækskontoret med en stor og snasket sandwich fra Subway. Der er stille på skibet lige nu og dem som ikke hviler inden deres næste vagt er gået i land, så Supreet, jeg og vores gangvejvagt, Eduardo, holder skansen her i TPP og siger godnat!