Knald eller fald

Det er så blevet onsdag morgen den 14. december, og vi har afsluttet vores undervisning på dette semester. Det betyder, at vi nu kun har 3 mundtlige eksaminer, som adskiller os fra bacheloren. 
I realiteten betyder det også, at vi har lagt 3,5 års skolegang bag os og inden længe vil stå som færdiguddannede styrmænd. Det er en spøjs følelse at stå med, og når jeg ser tilbage på årene, der er gået, kan jeg konstatere, at tiden er gået rigtig stærkt! Da jeg i sin tid blev færdig som student fra Christianshavns Gymnasium (sommeren 2011), syntes jeg, at udsigterne til at blive færdig med en videregående uddannelse lå meget fjernt, men nu står jeg midt i det og føler, at tiden er forsvundet mellem hænderne på mig. Jeg har i løbet af de sidste 3,5 år været jorden rundt - mere eller mindre - sejlet med 3 skibe og en masse forskellige mennesker - alle noge ture, som har styrket mig på den ene eller anden måde. Jeg glæder mig til at komme ud på de åbne have igen og mærke søbrisen i håret. Og ikke mindst, så glæder jeg mig til at komme ud af uddannelsessystemet og få min første rigtige lønseddel!

Jeg kan godt ærgre mig over, at vores regering på nuværende tidspunkt er ved at indføre en ny lov, som gør, at det ikke længere er umuligt at tage mere end én videregående uddannelse. Jeg håber inderligt, at de snart indser, hvor mange mennesker dette lovkrav vil ramme. Hvor mange mennesker der bliver fanget i uddannelsessystemet eller mellem uddannelser. 
Med det sagt priser jeg mig lykkelig for, at jeg har valgt netop denne uddannelse. At jeg har fundet min rette hylde i virvaret af uddannelser og jobmuligheder. Hvad fremtiden bringer er der jo ingen, som kan vide, men jeg glæder mig. Det maritime erhverv åbner op for mange døre, og selvom vi uddanner os skibsfører, er vi ikke tvunget til at skulle sejle rundt på verdenshavene resten af vores liv, men kan søge mod nye horisonter.

Jeg vil afslutte med disse ord og med en rumlende fornemmelse i maven. Om en time starter min mundtlige SKO (skibsoperationer) og selvom nerverne har meldt sin ankomst, så er jeg slet ikke i tvivl om, at det nok skal gå.

My hero

Der var engang to meget kloge mennesker, som spurgte mig, hvorfor jeg havde valgt den levevej, jeg nu havde. Hvad var det der trak mig i den retning? Hvorfor lige havet? Jeg fortalte dem min historie. Hvordan mine forældre blev skilt da jeg var helt lille, hvordan de hver især giftede sig igen, hvordan jeg altid havde haft det svært med det der 'at have en far og ikke have en far', hvad mine drømme var, min tid i Grønland, mine 4 søskende - ja mere eller mindre min livshistorie.
Det var i dét øjeblik, at de åbnede mine øjne. Jeg har måske altid haft det lidt svært med at mine forældre blev skilt, og jeg havde svært ved at finde fodfæste, definere min far. Men jeg er blevet givet et forbillede, en mand jeg ser op til mere end noget andet, en som har inspireret mig og fortsat gør det, en der har givet mig lysten til at vælge denne sti og en som er så dygtig til det han laver, at hans modstykke bliver svært at finde.

Tak fordi du er her og altid har været det!

Med skræk for kanyler

Seniorsemesteret - BS7 - er det sidste semester på skolebænken, inden 3 måneders intensiv bachelor skrivning venter, det vil sige, at vi er ved at have nået slutningen og har lagt 3,5 års undervisning bag os.

At vi går på seniorsemesteret indebærer ikke de store ændringer i skolegangen udover en intensivering af arbejdsbelastningen, en ny perspektivering af tingene idet vi nu skal se tingene i lyset som skibsfører (kaptajn) &  endelig det længe ventede kursus; sygdomsbehandlerkursus. 
Dette er et to ugers kursus, som udbydes på Det Maritime Center for Sundhed på Fanø. Det har været det mest givende kursus igennem uddannelsen - og vi har været på en del - og samtidigt det mest intensive og grænseoverskridende. Som overstyrmand ombord skibet vil man være den ansvarlige for al sygdomsbehandling om bord. Vi snakker her om alt mellem en forslået finger, ondt i maven, forbrændinger, underafkøling, medicinhåndtering, fødsler etc. Så mere eller mindre et lynlægekursus!

Jeg har kun fået taget en blodprøve to gange i mit liv og altid frygtet vaccinationer. Årsagen heri skyldes min frygt for kanyler. Frygten har altid bundet i noget psykisk, for det lille prik man egentlig oplever er jo intet sammenlignet med de tanker, der løber igennem hovedet på en i tiden op til stikket.
At lære at lægge venekanyler (intravenøst hvis vi skal kaste lidt fagsprog af), give indsprøjtninger intramuskulært og under huden (subcutant) er derfor en naturlig del af kurset. Så jeg måtte se min frygt i øjnene, og skubbe mig selv ud over den kant.
Noget, der kom bag på mig i øjeblikket, var, at én ting var at man selv skulle være nålepude for en af medkursisterne, men endnu sværere var det at skulle stikke i en af dem.

Jeg kunne bruge mange lange timer på at fortælle jer om alle vores oplevelser og nye erfaringer, vi har taget med os fra kurset - ved siden af et styrket sammenhold i klassen. I stedet vil jeg dog hellere dele nogen af øjeblikkene derover fra.

Vi boede på vandrehjem i Esbjerg, og må jeg bare have lov at sige fantastisk forplejning & meget behjælpeligt personale, det betød dog samtidigt, at vi havde en mindre gåtur til og fra Fanø færgen. Dette billede er taget på sidstedagen på vores tur tilbage til fastlandet og Svendborg.

Drengene fik æren af at instruere i kunsten at tage imod en lille bebs - fødselforberedelse.

Der gøres klar til en gang saltvandsindsprøjtninger.

Vi fik lov at øve de omtalte venekanyler på en gummiarm, inden vi selv blev nålepuder.

En glad patient, som frivilligt har indvilget i at være nålepude.

Førstehjælpstræning, og derved en udvidelse af vores førstehjælpskursus fra første semester, var også en del af kurset. Førstehjælpstaskerne blev brugt dagligt i forbindelse med de mange simulationsøvelser.

Brud og forstuvninger! Vi lægger forbindinger og leger med gips på dette billede. Gips er noget værre griseri og lidt af et kunststykke på samme tid.

Det er en svær kunst at kunne benytte en båre rigtigt - det er erfaringen ude fra praktiksejladsen - så vi øvede det lige en ekstra gang og pakkede Marc ind.

Øjenundersøgelser kan blive nødvendigt, både i tilfælde af ulykker med kemikalier eller maling, men også hvis man får et fremmedlegeme i øjet. Må nok indrømme, at det der med at 'vende øjenlåget' nok er noget af det ulækreste, jeg længe har set. Her leger vi med æg og forskellige slags pincetter - hvem kan fjerne flest metalsplinter uden at ødelægge ægget? Vinderen får chokolade!