Change of plans

Så er det blevet søndag aften og endnu en arbejdsdag er veloverstået, hvor meget arbejde der er foregået idag kan måske diskuteres, men vejret har ikke tilladt meget. Det regner, stormer og tordner! Og så sidder i sikkert derhjemme og tænker og hvad så? Det skal jeg fortælle jer. Jeg har oplevet meget uvejr i mit liv, men dette er nok det vildeste syn, jeg har haft indtil videre. Det har regnet så meget i løbet af dagen, at vores pool ombord (ja sådan en har vi også) næsten er fyldt nok til at man kan svømme i den. Vinden er stadig frisk, men er forudset til at ramme stormstyrke i løbet af morgendagen. Oven i hatten er himlen et stort lysshow grundet tordenvejret. I har sikkert alle hørt, at man skal tælle ølkasser mellen lynet og tordenbraget og derved få en ide om, hvor langt væk uvejret er. Som jeg sad på broen med min kaffe i hånden her til aften og tænkte over netop dette, slog et lyn ned lige foran skibet og straks, som jeg tænker "en…" overdøves mine tanker af tordenbraget!  Jeg nåede ikke engang til ølkassen, før braget brød lyden af regnen og vinden.
Grundet uvejret og indstillingen af dagens arbejde, betyder det også at malerne er bagefter tidsplanen. Vi mangler lige nu det sidste lag (the cover), men vi må vente på at regnen aftager, så malingen kan tørre ordentligt. En anden ting, som har forsinket vores afgang er, at kineserne havde misforstået vores navneændring. Så da vi denne eftermiddag klatrede ned ad den alternative gangvej for at tage et kig på det nye navn på skibssiden, kunne vi konstatere, at Gerda Mærsk var blevet til Gerd A Mærsk! Welcome to China.
Navnet bliver malet over, hvorefter de prøver igen med Gerda Mærsk!

Jeg har brokket mig lidt over, at vi blev forsinkede under vores vej til dokken, men lige nu er jeg meget glad for, at skibet står tørlagt på landjorden, på fast grund og at vi ikke ligger for anker syd for Hongkong med et tomt skib… Don't challenge Mother Nature!

Hvorom alting er, grunden til titlen på indlægget har intet med det nuværende uvejr at gøre. I hvert fald ikke det bogstavelige uvejr. Et af vores søster skibe fra M-klassen har drevet rundt syd for Singapore grundet maskinproblemer. De skal derfor aflastes fuldstændig og derefter i dok. Da vi har med et søster skib at gøre og derfor sejler samme rute, skal vi højst sandsynligt ind og overtage ruten og lasten. Derfor går turen, hvis disse planer holder stik, direkte til Singapore for at blive lastet og derefter må guderne vide, hvordan den nye rute bliver… Jeg krydser ALT hvad jeg har og håber, at de ikke tager L.A. af ruten!

Yui Lian Dockyard, Shekou vol. 2

En lille update fra Kina. Vi ligger endnu i dok, men arbejdet rundt omkring er ved at nå sin afslutning og mængden af arbejdere ombord er faldet drastisk - derved ikke sagt der ikke arbejdes! De sidste lag maling er ved at blive påført, og hvis de bliver færdige som planlangt, afgår vi i løbet af i morgen. Ud på det store blå igen. Tiden i dokken har været noget af en oplevelse og jeg har fået lov at se mange ting, som man ikke oplever under normale omstændigheder. Det meste af motoren har været skilt ad, rengjort og samlet igen. Vi har fået installeret en ny udstødsningskedel på maskineriet - dette er en stor komponent, og de var nødsaget til at skære hul i apteringen for at få løftet den ind. Hele skroget er blevet vasket, sandblæst og malet. Diverse småskader rundt omkring på dækket er blevet repareret. Skibsnavnet er blevet ændret samtlige steder i anledningen af vores omdøbning. Alt ombordværende udstyr (kraner, redningsveste, radioudstyr etc.) er blevet gennemtestet og sidst men ikke mindst har vores to lukkede livbåde fået den store omgang. Netop livbådende har været mit ansvarsområde gennem dokken, hvilket har været lidt fedt. Jeg sørgede for der blev lavet en plan over hvad der skulle gøres, hvordan det skulle udføres etc. Begge både er blevet rengjort, poleret, fået udskiftet ruder og reflekser, ændret navn etc. Derudover har vi i fællesskab med vores surveyor testet bådene, en såkaldt drop test. 

Under vores ophold har jeg haft mulighed for at gå i land nogle gange og dette har været noget af en oplevelse. Den kinesiske kultur er en underlig størrelse og deres mentalitet er så fjernt fra den europæiske, at det er svært for mig at beskrive den i ord. De fleste lever under frygtelige vilkår og arbejder 10-12 timer om dagen for knap 100 dollars om måneden, bor på værftsøen i 11 måneder på et lille værelse sammen med 5-7 andre arbejdere og har en enkelt måneds ferie i løbet af året, hvor de kan tage hjem til deres familier. I vores øjne er dette umenneskeligt, men de affinder sig med det simpelthen fordi, de ikke har andre valg. Et menneskeliv her er i deres øjne intet værd. Hvis en arbejder dør, så er der bare en ny, som overtager hans plads. Når man oplever sådanne ting på nært hold, så lærer man at værdsætte, hvad man har. Danmark er langt fra perfekt og man bør altid stræbe efter at få det bedre, men nogle gange bør vi måske tænke os om en ekstra gang, før vi brokker os. 

Når det så er sagt, er jeg imponeret over den livsglæde nogle af disse mennesker har - til trods for deres levevilkår. De fleste af arbejderne jeg har mødt og udvekslet en slags ord og fagter med, har altid været et stort smil. Bevares, jeg har fået at vide, det er sjældent de ser kvinder ombord skibene herude og så endda en skandinavisk en af slagsen, men jeg tvivler på dette er den eneste grund. Dette er en kæmpe inspiration og en af de ting, jeg vil tage med mig hjem. Ligemeget hvor sort ens tilværelse end ser ud, vil livet altid gemme på noget godt - nogle gange skal man bare kigge en ekstra gang for at finde dem!

Udkig udover værftsøen - dirty and noisy.

Et kig ned gennem the hawse pipe, som huser ankeret. Begge ankre blev hejst ned på land under dokken for at blive rengjort og afmærket.

Der ændres navn på redningskransene i selskab med 2nd and 3rd Officer.

Sandblæsning af skibssiden, hvilket tog knap 2-3 dage. 

En tidlig morgen på Yui Lian Dockyard - udsigt fra broen udover værftsøen, Ma Zhou.

Så er ankerkæderne gjort klar til rengøring og maling.

Så kom tiden for os at gå ind i selve dokken. Motoren er ikke i brug, det er udelukkende de 7-8 kinesiske slæbebåde, der er fastgjort til skibet, som trækker/skubber skibet.

Skibet liggende på siden af en malayisk tanker dagene inden vi fik lov at gå ind i selve dokken. Jeg selv er på vej til fastlandet med den lokale færge i selskab med 2nd Engineer og 3rd Officer.

 Guishan Anchorage, vores ankerplads inden og efter dokken.

Alternativ landgang, mens skibet ligger i dok.

Skibet er fuldstændig tømt for last, der er derved rig mulighed for at få tjekket alle cargo holds og tilhørende tanke. Dette er taget i bunden af cargo hold 12 under en inspektion af en ballast tank.

Mærsk er måske internationalt ejet i dag, men Gerda Mærsk er og bliver dansk!

Det ene af skibets to ankere, parat til en ny omgang maling.

Vi er vel i Kina.

#Instagram

En lille note til jer nysgerrige sjæle derude: hvis nogen af jer er med på den nye selfie trend og derfor er medlem af Instagram, så kan jeg findes under navnet westergaardgonewild.

Som de siger, et billede siger mere end tusind ord!

Kinesisk slang

Når man sådan rejser rundt i verden og oplever så mange forskellige lande og kulturer som i mit tilfælde, så vil man rende ind i situationer, hvor sprogbarieren er et problem. Dog erfarer man også mange pudsige ting om de fremmede sprog og ord, som har en betydning for os kan have de særeste betydninger for andre kulturer…

Min første oplevelse i netop denne henseende var forleden, da vi afgik fra vores plads på siden af den malaysiske tanker for at smide anker tættere på dokken. Jeg blev bedt om at hente lodsen og hans makker ved gangvejen. Som vi stod i elevatoren på vej op til broen blev jeg opmærksom på deres brug af et bestemt ord; NEGGA. Og det udtales præcis som det staves. Det skal lige siges, at vi ingen mørke har ombord og indtil videre er de mørkeste jeg har set på Yui Lian dockyard inderne. 
Jeg har dog erfaret, efter at have udspurgt en af de stakkels kvindelige dokarbejdere, som kunne lidt engelsk, at ordet negga er et fyldord og ikke har nogen betydning som sådan. Ligesom vi på dansk har et hav af fyldord har kineserne ét, negga, hvilke i nogle situationer måske kan misforstås.

Made in Japan

Det er blevet aften her i Kina og vores anden dag i dok er ved at være overstået. Dagen har budt på lidt af hvert og efter 10 timers arbejde er energien ved at være opbrugt. 

Efter ankomsten igår, hvor selve dokken blev drænet for vand og skibet derved blev tørlagt, blev hele skibsskroget spulet med ferskvand med et tryk på knap 300 bar ifh. til det normale vandtryk på 120 bar. Så snart rensningen var ovre blev samtlige drain plugs i ballasttankene fjernet for at sørge for, tankene er helt tømte, inden de vacuum testes. I dag var opgaven så at få sat samtlige plugs tilbage - hver plug passer til en speciel tank, en officer fra skibet observerede derfor hele processen og jeg assisterede for at se, hvordan det foregår og for lige at tjekke damen ud nedefra - det er et mægtigt syn, og hun ser måske stor ud fra normal synsvinkel, men som hun står der i dokken og tårner sig op mod himlen med propellen og roret fri af vandet.. Det er ikke noget man ser hver dag!
Under observationen af plugs-processen havde vi selskab af en kinesisk supervisor, Shuihan (jeg har ingen ide om, hvordan det staves, men det udtales i hvert fald sådan). Han var sgu en sjov fætter og udover at hoppe rundt og lave karate tricks, danse electric boggy og kommandere med de andre kinesere, så havde han humor: Der var stadig lidt vand tilbage i den ene ende af dokken, og det viste sig at pumpen var gået i stykker. Shuihan's svar hertil: "made in Japan!"

Udover vores tur rundt i bunden af dokken er dagen blevet brugt på at farer rundt på skibet; fra maskinrummet til broen, ud på fordækket, ned i et af lastrummene, tilbage i maskinen etc. Hele skibet skal gennemsynes for huller, rustpletter og andre mulige skader, der skal udbedres. Herudover testet alt udstyr ombord; brandslanger, kraner etc. Dette betyder også, at der ikke er meget tid til at sidde stille og nyde en kop kaffe. Jeg har efterhånden været ombord så længe, at jeg betragtes som en værdig del af besætningen. Så efter morgenmaden mødes jeg med officer on duty og resten af matroserne i dækskontoret, hvor dagens forløbige plan forklares. Herefter trækker jeg i kedeldragten, finder sikkerhedshjelm, sikkerhedssko og handsker frem og udstyrer mig selv med en radio - klar til dagens arbejde!

Lej en kineser og spar på strømmen!

Det er nu blevet aften den 21.03.2014 og vi er så tæt på dokken, som vi kan komme, og i morgen eftermiddag vil 'damen' endelig blive løftet fri af vandet. Det bliver et mægtigt syn at se hende tørlagt!

Vi afgik fra vores plads på siden af den malaysiske tanker for at smide anker et stenkast derfra. Arbejdet i forbindelse med dokopholdet er allerede påbegyndt og den første boiler er blevet åbnet. Dette betyder også, at intet maskineri var i brug under afgangen - maskineriet var i off mode. Hvordan afgår man så uden brug af maskinen? Det gør man simpelthen ved at leje 3 kinesiske slæbebåde og lade dem tage slæbet.

Yui Lian Dockyard, Shekou vol. 1

Efter at have ligget ved Yui Lian Dockyard i 3 dage er der efterhånden lidt nyt at fortælle om. Yui Lian Dockyard ligger for sig selv på en lille ø, Ma ZHou, i nærheden af byen Shekou på fastlandet. Fra øen sejler en lille færge ind til fastlandet - det er gratis og tager knap 12 min. så det er let nok. Færgen seljer til et afsides kajanlæg og herfra skal man med 'taxi' eller bus ind til byen. Når jeg skriver 'taxi' er det fordi der er tale om de såkaldte sorte taxi'er, så der bliver forhandlet lidt om prisen. Bus har jeg endnu ikke turdet kaste mig ud i - dels fordi jeg ikke kan læse de kinesiske tegn, der står på bussen og dels fordi buschaufførerne ikke kan et ord engelsk. Kommunikations vanskeligheder ville nogen måske kalde det.

Første dag i land tog vi til Seaworld, som er et turist-samlings-punkt, det skal jeg ikke lægge skjul på. Det er et område i byen Shekou, hvor du finder alverdens internationale cafeer, restauranter, barer og klubber. Og så er området specielt kendt for dets hvide krydstogtskib, som tårner sig op midt i det hele. Skibet er oprindeligt bygget i Frankrig i starten af 1900-tallet, men blev opkøbt af kineserne i 1980, hvorefter det blev ombygget og placeret på landjorden. Præcis hvad du kan finde derinde, er jeg stadig ikke helt vis på, men jeg har da fundet en bar, en restaurant og en slags museum.
Jeg startede landgangen med en lille forfriskning i form af en tripple latte fra Starbucks. Derefter udforskede vi byen nærmere og vandrede gennem gaderne i søgen efter en bestemt musikforretning. En af vores maskinmestrer er musiker og ville gerne købe et par nye nodebøder, og så kunne vi samtidigt få set lidt af byen. 
Man skal kigge sig ekstra for, når man færdes i de kinesiske byer for trafikken her er hektisk og total uoverskuelig. Når du for eksempel skal krydse gaden, så kig dig for guds skyld godt for begge veje. Jeg tror kinesernes trafik-motto må være, at regler er ti for at blive brudt. De kører på kryds og tværs af hinanden og ikke nødvendigvis i den korrekte kørebane eller retning. Derudover er det ikke for sjovt, at man siger, kineserne er det største folkefærd i verden! Der er en masse jeg gerne vil fortælle, men med mængden af indtryk og pudsige oplevelser har jeg svært ved at finde ud af, hvor jeg skal starte. Ligeledes tvivler jeg på, at jeg kan forklarer med ord, hvilke oplevelser jeg har haft indtil videre. Jeg sørger for at opdatere bloggen med billeder ASAP!

Hvorom alting er. Som tidligere nævnt har vi en del indere ombord lige nu og ærlig talt, så er det dem, jeg tilbringer mest tid med. De er et hyggeligt og ekstremt åbent folkefærd - bevares, Indien er verdens næstsstørste popularitet, men ud fra den håndfuld indere jeg indtil nu har mødt, så kan jeg kun tale positivt om dem. Én ting der dog er lidt morsomt er, at så snart en inder ser en anden inder (sådan tilfældigt), så skal de lige hilse på hinanden og høre hvordan og hvorledes. De har en meget stærk nationalfølelse og selvom Indien er et enormt land, så gennemsyder denne følelse hele Indien! I modsætning til kinesisk, så er de indiske sprog utroligt hyggelige at lytte til. Når det kommer til mad, så kan inderne nu også noget helt specielt og i følge af 3 indere, så fandt vi selvfølgelig en af byens indiske og autentiske restauranter. Det var et indisk ægtepar, som ejede stedet, hvilket altid er et godt tegn! Hvis du går ind på, hvad der ser ud til at være en italiensk restaurant og en flok kinesere tager imod dig og du ikke kan se skyggen af en italiener, så skal du nok ikke forvente den store italienske gastronomi!
Hvorom alting er, jeg lod dem om at bestille og ventede blot i spænding. Jeg er fan af krydret og eksotisk mad, hvilket er en passende beskrivelse af indisk mad. Der var blevet bestilt chicken tika masala, chili chicken, butter chicken, mango og mynte chutney, naanbrød, indbagt aubergine, biryani og mango lazzi! Jeg blev bestemt ikke skuffet, det er det bedste måltid jeg har fået siden min ankomst til Mathilde Mærsk (successen blev selvfølgelig gentaget dagen efter igen)!

Jeg har været på fastladet to dage endnu og mængden af nye indtryk og oplevelser er enorm. Til dem af jer, som ikke har været i Asien før, kan jeg fortælle, at Asien er lidt af en oplevelse! Som jeg tidligere har skrevet, er jeg ikke betaget af det kinesiske folkefærd, og det er jeg stadig ikke, men dette er nok fordi, jeg slet ikke kan sætte mig i deres sted eller har nogen forståelse for deres levemåde. 
Jeg mødte for eksempel en ung pige ved det lokale supermarked på Ma Zhou, som kunne lidt engelsk. Hun var meget interesseret i mig, da det er meget sjældent de ser piger ombord skibene. Hun fortalte, at hun var født og opvokset på øen og skolegang havde hun ikke haft meget af. Begge hendes forældre havde arbejdet på skibsværftet, og nu arbejdede hun selv på den tilstødende restaurant. Hun arbejde 10 timer om dagen alle ugens dage, var gift med en af arbejderne på skibsværftet og boede på 8. sal i en af 3 lejlighedskomplekser. Da jeg spurgte, om hun havde overvejet at flytte fra øen og tage en uddannelse kigge hun bare mærkeligt på mig. "Me no do that. I live here!" Det er trist at se en sådan skæbne og sammenligne den med sin egen. Ens problemer virker pludselig som vand i forhold til. Jeg tror desværre, det er en af de negative sider af den vestlige kultur - vi tager livet for givet og brokker os over de mindste ting. Der er mennesker i denne verden, som lever et usselt liv, men acceptere det, da de ikke kender til andet. De er sat i verden for at arbejde til en ussel løn, 10-12 timer om dagen, under ringe levetilstande og uden mulighed for at flygte - de lever et liv som fanger uden at vide det.

Eventyret fortsættes...

Shekou

Så er det blevet 18. marts og efter at have ligget stille sydvest for Hongkong på Guishan Anchorage er vi endelig kommet et skridt nærmere den næste destination; Shekou tørdok.

Vi har ligget for anker siden den 11. marts og arbejdet ombord har mere været hygge end fysisk og hårdt arbejde som indtil. Jeg har brugt en masse tid på at tælle de forskellige arkiver op og sætte tingene i en vis orden - kadetarbejde som de kalder det. Derudover har jeg haft en del 'study time,' som vores chief officer kalder det eller 'go hide time' som 2 styrmanden hentyder til i stedet. Jeg har brugt tiden fornuftigt og fået skrevet en del opgaver, læst om forskellige radio udstyr og fået tegnet PI-hdiagrammer af skibets forskellige rør og tank systemer - et helvedes arbejde sådan at skulle kravle rundt i maskinen og følge alle rør, ventiler og tanke for at finde hoved og hale i systemerne, men nu er det gjort og min første maskinopgave, Piping Arrangements & Tanks er hermed færdiggjort, afleveret og underskrevet. 15 flotte sider om maskineriet ombord.

Der er måske nogle, som ville undrer sig over, at jeg som dækasprirant (den rene skibsføreruddannelse) render rundt i maskinen og svaret herfor er ganske enkelt. Da Søfartstyrelsen valgte at lave nye uddannalsesbøger for de maritime uddannelser - maskinmester, dual og skibsfører, valgte de kun at udfærdige to træningsbøger: en til maskinmestrene og en til dualerne. Den sidstnævnte blev de enige om, at skibsførerne også skulle igennem, så dette mine damer og herre, er grunden til at jeg har brugt et par uger nede i varmen! Men det passer mig nu fint. Jeg synes, det er spændende og samtidigt vigtigt, at man har et overblik over hele skibet og ved hvorfor skibet bevæger sig, hvor ferskvandet ombord kommer fra, hvad vi gør med spildevandet etc. 

I dag blev dog dagen, hvor vi kunne lette anker og sejle ind mod Shekou, hvor vi nu ligger på siden af en malaysisk kemikalie tanker - double banking, som det hedder maritimt! Selve tillægningen var en større proces og tog et par timer. Alle linerne er i brug og selv den kære kadet, undertegnede, som normalt operere the winches og reportere til kaptajnen, måtte ned og hive i trosser. Men along side kom vi og som det fremgår af et af  billederne, er vores plads i tørdokken endnu optaget, så vi bliver liggende her det næste stykke tid. Dog længe leve at vores pas returneres i morgen og vi kan få lov at gå i land! Fast grund under fødderne igen efter knap en måned på søen! 

Joe og Edvardo

Winch operator på bakken (kontrolpanelet for de spil, trosserne opereres med).

Øen hvorpå skibet vil være at finde de næste 14 dages tid, Shekou tørdok

Joe og Brenton, min DTO

Meget kan man sige om Kina, men efter at have været i landet omkring 18 dage er jeg ikke videre imponeret af vejret - tåge, tåge og atter tåge. Afbrudt ind imellem af nogle solstrejf. 

Dagens selfie efter ti timers arbejde. Welcome to fucking China! 

Inde bag dette skib kan man ane et andet Mærsk skib. Det er på denne plads vi om 6 dage burde befinde os - fri fra vandet!

Kinesisk tugboat (slæbebåd) - læg mærke til den velpolstrede kineser ved styrehuset, det er så kaptajnen, som lige ville tage et syn på, hvad der foregik på dækket. De er sgu afslappede om tingene, det må man give dem. Look at me, no hands on the wheel!!!

Shekou tørdok.

Kvinde i en mandeverden!

Der er nok nogen af jer derude, som har tænkt på, hvordan det er at være kvinde i en verdens så mandsdomineret som denne og lad mig starte med at sige; der er ikke et endeligt svar på dette spørgsmål.

Personligt har det altid faldet mig naturligt at være en del af en mandsdomineret verden. Jeg er vokset op i Nyboder i hjertet af København - Danmark's ældste rækkehuse bygget af Christian 4. tilbage i 1800-tallet og i sin tid bygget til søens folk. I dag er det alle 3 værn i militæret, hvis personnel kan bo i dette gamle og charmende kvarter i hovedstaden, men det er et sidespring og så godt styr har jeg ikke på historien herom til at jeg vil kaste mig yderligere ud i det. I hvert fald, min bonus far er officer i Søværnet og da jeg har boet under hans tag siden jeg var knap 6 år, har jeg været en del af den verden i mange år. I forbindelse med hans arbejde har jeg og familien boet i Grønland i den lille danske base, Grønnedal, i den sydlige del af landet. Grønnedal er desværre lukket nu og selve basen er flyttet til hovedstaden, Nuuk, dog kan livet i Grønnedal ikke beskrives med ord, så andre forstår det. Grønnedal var en lille verden for sig selv med 150 indbyggere, som levede et beskyttet og isoleret liv fra resten af verdenen - mililtærfolk og deres familier. Gennem vores tid deroppe har jeg sejlet en del med de danske skibe og har derigennem fået en lille indsigt i livet til søs.
Dette er et kapitel for sig selv i mit liv og nok det kapitel, som ville tage længst tid at fortælle, så tilgiv mig for at springe let henover den.

Grunden til, at jeg har bragt dette på banen er, at det er grunden til, jeg har det så godt i denne verden. Det falder mig naturligt ind og selvom jeg er den eneste pige ombord, så savner jeg ikke 'kvindeligt' selskab. Nogen vil måske kalde mig mærkelig og ja, man skal være skabt af noget specielt stof - især som kvinde - hvis man skal kunne gefærde sig i sådan en her verden. Men hvis man er lidt hårdhudet, kan klare mandehørmen og 

mandschauvinismen, ikke er bange for at sige fra, holder hovedet højt, har en stærk moral og er forberedt på at efterlade sin feminime side derhjemme (i hvert fald den side, der har med make up, høje sko og tøsesnak at gøre), så er der ingen grund til at frygte denne verden. I sammenhæng med vores verdens udvikling rykker Mars og Venus langsomt nærmere hinanden og herre gud, de er jo også blot mennesker!

En ting at nævne om livet herude, og det er hvad enten du er mand eller kvinde, så gælder det om at kunne underholde sig selv, hvad enten man er til film, serier, træning, bøger eller andet. Jeg har været ekstremt heldig med besætningen her om bord Mathilde Mærsk, som jeg fra i morgen vil omtale Gerda Mærsk. Chancen for at få så gode venner man kan tilbringe tid med er ikke en normalitet ombord. Det er nok også derfor, at mange unge fravælger dette liv og søger uddannelser til jobs på landjorden, men hvis du er eventyrlysten, arbejdsom og nysgerrig, så er livet til søs et valg jeg vil anbefale. Det er hvad enten du vælger dual, maskinmester eller skibsfører uddannelsen!

China

Tågen er tæt og fugtig, og som skibet langsomt glider frem gennem de urolige bølger dukker den ene lille fisker efter den anden frem, efterfulgt af større skibe, som ligger opankret syd for Nansha. Som vi kommer nærmere land begynder små øer at komme til syne. Hist og her, som er de skudt op tilfældigt engang i tidernes morgen. De er tæt bevoksede og ligger som et bælte rundt om ankerpladsen, som et tyfonskjold. Til trods for det urolige hav under os, er her ikke en vind som rører sig og stilheden er nærmest rungende. Af og til kan du høre et skibs tuden i det fjerne, ellers er den eneste lyd skibets motorer. Vi er ankommet til Kina og som landet langsomt glider frem fra tågen, indhyllet i morgendis og mystik, kommer jeg til at tænke på de mange gamle fortællinger fra Kina. Om glubske drager, skjulte rigdomme, tapre kriger og et stolt folk. Eventyr og legender!

Men jeg må være ærlig og sige, at hvor mystisk og fantastisk landet end virkede ved vores ankomst til Nansha, så minder kineserne ikke meget om det billede de gamle beretninger giver. Én ting er deres kultur og opdragelse, som virker både grov og uhøflig. Men hvis der er noget jeg kan blive forarget over, så er det den værdi de vægter et menneskeliv. De ser ikke et menneskeliv som noget særligt, og hvis en af arbejdere skvatter ned fra containeren, så sætter man da bare en anden arbejder derop - der er jo nok af dem. De prøver at leve op til de europæiske standarder og krav, men i virkeligheden så er de fløjtende ligeglade. De kommer og foretager deres tjek af skibet - skimmer certifikaterne, tager temperaturen på et par af besætningsmedlemmerne, tager lidt billeder af at de faktisk arbejder etc., problemet er at de ikke ligger værdi i deres arbejde. 
Mange tillægsord kan man bruge til at beskrive dette folkefærd, men når det kommer til arbejde er der kun et ord, som beskriver dem - de er satme effektive! Efter ankomst til havnen blev jeg sendt på broen for at hente nogle dokumenter. Jeg blev noget overrasket, da jeg pludselig stod og stirrede direkte ud på en kineser, som stod på toppen af en container i højde med broen. Han ænsede mig ikke men fortsatte sit arbejde. Hvad han præcist fandt ud af, men som jeg fik kigget nærmere udover containerne og de arbejdende tvillingekraner, blev jeg opmærksom på, at der på samtlige containere rendte en kineser rundt med en lang jernstang i hånden.

Jeg lyder nok meget generaliserende lige nu, hvilket på ingen måde er min intention. Jeg har set og oplevet en brøkdel af dette enorme land, som dækker adskillelige tidszoner (apropos tidszoner har kineserne på dette punkt valgt at være på tværs og besluttet at Kina er i tidszone -8, ligemeget hvor i landet du befinder dig!). Hvorom alting er. Tilgiv mig min generalisering og negative beskrivelse. Jeg er sikker på landet gemmer på mange rigdomme, stolte traditioner, gæstfrihed og en unik historie, du ikke finder andre steder.
Mit eventyr i Kina er lige begyndt og som planen ser ud vil jeg opholde mig her den næste måneds tid. Vi ligger for anker lige i nærheden af Hongkong for at udfase skibet af sin rute. Vi er på vej i tørdok i Shekou, hvor vi har plads fra 14.-24. marts, hvorefter skibet skal ligge for anker et par uger ekstra for at blive indfaset i skibsschedulet igen. Mine erfaringer med Kina og møde med det kinesiske folk er derfor netop begyndt. Om 4 dage kommer skibet til at vrimle med dem...

Gerda Maersk

I anledningen af tripple-E skibenes byggelse har en ny M-klasse set lyset. Dette betyder at den nuværende M-klasse af Maersk skibe nedgraderes til G-klassen. Fra den 12.03.2014 vil jeg derfor ikke længere være kadet ombord Mathilde Maersk, men Gerda Maersk. Længe leve for de mange redningskranse, hvor skibsnavnet skal ændres på - en rigtig kadetopgave som kaptajnen siger!