Et livstegn fra styrmanden

Så kom der igen hul iegnnem på nettet, og jeg kan give lidt livstegn fra mig. Det er idag den 25. januar og vores position er lige nord for Frankrig, destination er Bremerhaven, hvor vi står til at ankomme omkring kl. 17. Jeg beklager den sene opdatering og må nok beklage på forhånd. Jeg vil forsøge t opdatere denne blog så ofte som muligt, men desværre er det netforbindelsen herude, som bestemmer, hvor ofte dette bliver.

Hvis nogen skulle være interesserede kan I altid følge mit skib via denne hjemmeside, hvor i blot skal søge under vessels på Mathilde Mærsk: http://www.marinetraffic.com

Jeg har nu været ombord i 3 dage og er faldet rigtig godt til. Besætningen er virkelig imødekommende og hjælpsomme, pg selvom man er ny og føler, at man ingenting ved, så har de en utrolig tålmodighed med mig, som jeg kun kan være taknemmelig for. Jeg har ligeledes vænnet mig til at være på et skib og får både sovet og spist normalt. Jeg har vænnet mig til at mit hjem er i konstant bevægelse.
Efter min første nat om bord ringede vækkeuret kl. 5.30, hvilket efter mit hoved var noget tidligt. Jeg mødte på dækskontoret kl 6, hvor min første arbejdsopgave blev uddelt. Grundet en kommende vetting (inspektion) af skibet, skulle vi have taget nogle billeder af skibet. Vi skulle derfor have søsat MOB'en (mand over bord båden, en lille hurtiggående én), så vi kunne få billederne fra det bedste perspektiv. Jeg fik til opgave at manøvrede MOB'en mens Christian tog billederne. Vi klargjorde derfor båden og fik hejst den ned til et par meter over havoverfladen, hvor vi så kunne stige ombord fra gangvejen. Dette var kaptajnens første tillidserklæring til mig og som tiden er gået, er denne tillid kun blevet større.

Vi var planlagt til at afgå fra Algeciras kl. 12 og jeg blev bedt om at møde på broen kl. 11.20 da lodsen ankom. Jeg fik herefter ansvaret for manøvreringen under lodsens ordrer ud af havnen. Efter opstarten af maskineriet og gennemgangen af de forskellige broinstrumenter, tog jeg plads i styrbord brovinge ved siden af kaptajnen og lodsen og forberedte mig at tage roret i hånden. Det er en underlig følelse, jeg bestemt ikke havde ventet at få allerede på min første arbejdsdag. Jeg havde nu kontrollen af skibet i min hånd og den mindste fejl kunne blive katastrofal. Jeg fulgte nøje lodsens anvisninger og efter lidt over 1 times manøvrering lå skibet lige syd for Algeciras i sejlranden mellem Gibraltar og Afrika og jeg fik ordrer til at følge lodsen ned til bagbord lodslejder. Han var imponeret over mine evner og blev nærmest chokeret, da jeg fortalte, jeg havde påmønstret skibet dagen forinden. Han sagde det måtte være en fantastisk start at få sådan et stort ansvar udleveret, hvilket jeg kun kunne nikke godkendende til. Han fortlate, at hans kone selv var kaptajn og at jeg bare skulle klø på. Det utrolig opløftende at få sådanne kommentarer fra et menneske, man ikke kender, og mit gåpåmod lige nu er enormt.
Jeg bliver hver dag imponeret over det ansvar, besætningen tør lægge på mig. Til trods for, at jeg føler, jeg ingen ting har lært i skolen det sidste halve år. Jeg kan svarer på meget få af deres spørgsmål og skal have forklaret mange af tingene to gange, før det hænger ved. Herude foregår alt på engelsk, hvilket vi har fået at vide fra skolens side, vi skal være forberedte på. Men når undervisningen foregår på dansk, så er det svært at omstille sit maritime sprog til engelsk. Men som man nu står midt i det, går det utrolig stærkt med at lære de engelske betegnelser og vendinger.

Jeg har ikke tænkt mig at gennemgå mine arbejdsdage opgave for opgave, for så ved jeg I kører død i denne blog på et tidspunkt, jeg vil derfor nævne nogle af de opgaver, jeg bliver sat til. 
Jeg går en brovagt hver dag, hvor jeg får lov at lave diverse opgaver som pejling til andre skibe, manøvrering, plotning i søkortet, indstilling af radarne etc. Ligeledes terper min uddannelsesofficer, Brenton, mig igennem broens forskellige instrumenter hver gang til han ved de sidder der. Ligeledes har jeg fået tildelt mine egne arbejdsopgaver såsom opdatering af dagens skibsdata  som fuelforbrug, dybgang, trim, herudover har jeg fået ansvaret for farligt gods. Dette betyder jeg laver lister, tjekker containerne står på korrekte stuvepositioner, at de ikke lægger og at de er korrekt mærket. Igår hjalp jeg ligeledes overstyrmanden med at inspicere den inderste del af bakken og bulben for rust.  Jeg vil lige nævne her, at det kræver sin 'kvinde' at klatre rundt i den nederste del af skibet i rum store nok til at man lige kan kravle igennem, 4 etager under dæk og intet lys andet end din lommelygte. Larmen fra skibet dernede er enorm, og du kan høre hvordan hun giver sig.
Mange tror måske at skibe ligger 'lige' i vandet uden at bevæge sig, men de skal netop kunne give sig for ikke at knække. Jeg kan som eksempel fortælle om igår eftermiddags da jeg stod på broen og spejdede udover det forreste dæks containere. Stævnen svingede fra side til side, så containere dansede i samme bevægelse frem og tilbage. Det er lidt uhyggeligt at observere hvor meget skibet kan give sig, hvor meget containerne bliver skubbet op og ned, fra side til side. Det er ikke noget man mærker, når man går ned langs dækket, men lyden afslører jernets vridning gennem vandet og containernes bevægelser. Det er ret imponerende.

Men lad os nu ikke blive for sentimentale over skibsbygningen. For lige at færddiggøre afsnittet om arbejdsopgaver kan jeg nævne, at jeg igår brugte dagen på at frostsikre skibet sammen med maskinmesteret, Søren. Det tog det meste af dagen, men jeg fik set hele skibet, både udvendigt og indvendigt. Jeg kunne blive ved i denne køre og flere af jer er sikkert faldet fra i læsningen. Forståeligt nok. Det er mere for at give et indblik i mit nye kadetliv. En normalarbejdsdag hedder 10 timer, men tiden går så utrolig stærkt, at det ikke føles som 10 timer.

Hvis nogen skulle være i tvivl så har jeg det godt og nyder min tid herude. Det er mærkeligt. Jeg har hele tiden haft følelsen af, at dette var den rigtige vej for mig, at livet på havet ville være noget for mig. Måske fordi jeg er opvokset som jeg er og har haft mennesker omkring mig, som selv arbejder på havet. Men som jeg i dag sidder på et skib selv, er jeg ikke i tvivl. Jeg har valgt den rigtige vej og har tænkt mig at gå hele vejen. Pas på jer selv derude til vi ses igen. 

Dagens uniform: kedeldragt, termojakke, høreværn, handsker, sikkerhedssko and all natural.

Bakken, fortæjningsdæk for.

Bakken, fortæjningsdæk for.

Et lille peak nede i bunden af skibet. Dette er taget under vores rust inspektion.

Morgenjobbet i dårligt vejr, inspektion af containerne indeholdende farligt gods.

Tålmodighed er en dyd

Det er en mærkelig følelse, man har, når man står i gaten i lufthavnen med en one-way billet i hånden og ærlig talt ikke aner, hvad der skal ske, når man når frem til destinationen. Bevares, jeg er blevet forklaret, at jeg vil blive hentet af en agent i Malaga lufthavn, men i betragtning af at der er over 100 km til Algeciras derfra, og at skibet først ligger til den 21. januar, kører der en million spørgsmål rundt i hovedet på mig. Men jeg tager det som en oplevelse og priser mig lykkelig for, jeg er ufattelig tålmodig, når det kommer til rejser. Det er hvad 4-5 år frem og tilbage mellem Danmark og Grønland gør ved en, patience!

Selve flyveturen gik forholdsvis smertefri, bortset fra gennemsnitsalderen nok har ligget omkring de 50 år. Tror de havde fået booket mig på charterenflyveren sammen med resten af de gamle nisser, der havde i sinde at tilbringe resten af vinteren i den sydlige varme. Som forklaret stod der ganske rigtigt en agent i lufthavnen og ventede på mig - med et stort hvidt skilt i hånden hvorpå der stod Camilla Westergaard efterfulgt af Mærsk's fine logo, den syvtakkede stjerne. Carlos, som var af spansk afstamning og opvokset i Algeciras, hilste pænt, tog min kuffert og viste mig hen til en hvis og meget ren mercedes. Herfra gik turen mod sydspidsen af Gibraltar. Det var en stille biltur, da Carlos engelsk var begrænset, men lidt fik jeg da ud af ham og resten af turens stilhed blev brudt af radioens spanske melodier.
Vi nåede til Algeciras efter en god lang tur og jeg blev indlogeret på Hoteles Albaron, som både var fint og rent. Og med utroligt venligtsindede medarbejdere. Rederiet havde booket værelse og mad til mig, så det skulle jeg ikke tænke på. Jeg afleverede blot mit pas, underskrev min indtjekning og fik udleveret mig nøgle. Aftenens udskejelser stod på 3-retters menu efterfulgt af et langt karbad. Det gælder jo om at nyde den sidste tid på landjorden!
Receptionen havde ikke megen information om, hvornår jeg ville blive hentet dagen efter, så jeg tog sagen i egen hånd og fik dem til at ringe til agentbureauet, Muelle Isla Verde. De kunne informere, at skibet ville lægge til havn 11.30 dagen efter, og at jeg ville blive hentet omkring kl. 14 og kørt til skibet. Jeg gik derfor sent i seng velvidende, at jeg kunne sove længe og trygt.

Jeg sov længe dagen derpå og gik ned og spiste morgenmad omkring kl. 9.30. Jeg havde buffeten og den enkelte tjener i restauranten for mig selv og følte mig helt kongelig efterhånden. Forplejningen under mit hotelophold har været utroligt og slet ikke, hvad jeg er vant til, når man er på ferie. Men som aftalt med den kære receptionist dagen for inden tjekkede jeg ud kl 13 og satte mig i hotellets lounge med en god bog og ventede. Jeg var blevet informeret, at jeg ville blive hentet kl. 14 og kørt til skibet. Denne plan holdte ike helt stik, da skibet var forsinket, så da kl. nærmede sig 4, ankom mit lift langt om længe og vi satte næsen mod Mærsk container terminal.

Det er et imponerende syn at køre igennem sådan en terminal. Én ting er at den er gigantisk, og at containerkranerne kører frem og tilbage over hovedet på dig. Og så var der selvfølgelig skibet, Mathilde Mærsk, som hun lå der med sine 367 x 42 meter og tårnede sig majestætisk mod himlen, mens en halv flok forvirrede havnearbejder løb frem og tilbage på kajen og en anden flok løb forvirret rundt oppe på dækket for at få styr på lasten. Jeg har set billeder af hende på nettet og læst forskellige artikler om hende, men jeg havde alligevel ikke forestillet mig, at hun var et så imponerende syn, hun er jo bare et skib. Og jeg er måske bare lidt nørdet, hvad angår skibe. Som min mor plejer at sige, så er jeg blevet miljøskadet gennem min opvækst. Måske det er sandt nok, men så længe jeg er glad, så betyder det vel ikke noget :)

Efter at være blevet vist til mit lukaf og have stillet min bagage, påmønstrede jeg hos kaptajnen, Christian, hvor alle mine personlige dokumenter skulle afleveres. Herefter spiste vi aftensmad, hvorefter jeg blev sat i arbejde med det samme. Jeg havde jo dovnet den hele dagen. Jeg gennemgik første del af min familiarization af skibet med kaptajnen selv, herefter overlod han mig i overstyrmandens hænder, som jeg gik en runde med på skibet. Til sidst lavede jeg lidt af aftenens praktiske arbejde på dækket med 3. styrmanden og da kl. nærmede sig 22 blev jeg sendt i seng. Jeg må nok indrømme, at lige nu vælter tankerne rundt og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det hele. Vi tager det i morgen, når jeg er faldet lidt til ro. Godnat.

Sikkerhedskontrollen ved Mærsk Terminal, Algeciras

Første udsigt fra lukafet. Et hav af containere.

Off we go

Med en planlagt flyver til Malaga, Spanien kl. 11.20 blev der taget afsked i Kastrup lufthavn med kaffe og i godt selskab af den Kære Ann. Jeg giver lyd fra mig, når jeg engang er påmønstret Mathilde Mærsk.

Mathilde Mærsk it is

Jeg har hele tiden vidst, at vi ville ryge afsted forholdsvis hurtigt efter semesterafslutningen, men da jeg fik en mail (3. januar 2014) om, at jeg skulle påmønstrer Mathilde Mærsk allerede 20. januar 2014, må jeg da indrømme, at den kamel lige skulle sluges. Det er den så ved at være..

Mathilde Mærsk er en nydelig dame med en længde på 367 m og en bredde på 43 m. Hun er bygget i 2009 på Lindø værftet på Fyn og er faktisk det sidste skib, som blev bygget her. Med en 12-cylindret hovedmotor, som kan yde helt op til 84.000 hestekræfter, ligger hendes topfart på 25 knob. Hun er et containerskib under dansk flag og ejet af Maersk Line.
Ligeledes vil hun blive mit hjem i 3 mdr, hvor hun vil bringe mig til både Europa, Middelhavet, Asien og hvis jeg er heldig, når vi at krydse Stillehavet og ender på den amerikanske vestkyst.

Og hvis du spørger mig nu, hvordan jeg har det.. Jeg kommer til at savne alle dem jeg har i mit liv, jeg kommer til at savne min hverdag, Svendborg (hvem skulle have troet jeg nogensinde ville sige det) og København. MEN jeg er heller ikke i tvivl om, at det bliver en kanon tur, som byder på en masse udfordringer, oplevelser, bekendtskaber og nye erfaringer. Som i sikkert har hørt før, hvad der ikke dræber os gør os stærkere!

One down, seven more to go

En uge med fokus på eksamer er hermed overstået og jeg kan endelig fokusere på mit kommende praktikophold på den stolte Mathilde Mærsk. Jeg har netop modtaget flybillet og afgår fra Kastrup lufthavn mandag 20. januar 2014 kl. 11.20 - lige om lidt.

Jeg har som sagt afsluttet vores grundforløb, hvilket har været stille og roligt og ikke præget af bunker af lektier og lange dage. Tværtimod. Det har været et hyggeligt semester, hvor vi alle lige har kunnet finde vort fodfæste og måske også finde ud af, om det var den rigtige uddannelse. Der er røget et par stykker i svinget, men sådan er det jo lige meget hvilken uddannelse man vælger. Dog er jeg kun blevet mere overbevist om, at dette er min fremtid og jeg ser frem til skulle afsted her på mandag. Og det er på trods af sommerfuglene i maven. Det eneste jeg egentlig ved om min rejse er flyafgang og at jeg herefter bliver hentet af en agent i Malaga lufthavn, resten tager vi som en oplevelse.

Ugen har været hektisk og der har ikke været meget tid til at tænke på sejlads og pakkeriet. Mandag og tirsdag er blevet brugt på forberedelse på de to opkommende eksaminer, praktisk sejlads og en skriftlig i navigation og skibsteknik. 
Den praktiske sejlads er en eksamen både mit hold (skibsførerne) og dualerne (kombinationen af skibsføre og maskinmester) har været oppe til. Der faldt nogle stykker fra, hvilket kun gjorde mig endnu mere nervøs. Grundet mit efternavn trak jeg nitten og fik lov at afslutte disse eksaminationerne - med en fin præstation dog. Jeg vil dog sige, at jeg var så heldig at få besøg fra Kbh tirsdag. Det er altid godt med lidt ekstra moralsk opbakning. Denne eksamen kan sammenlignes med en duelighedsprøve og var blot en test af vores skibsmanøvrering, søvejsregler og viden om sejlads.

Torsdag 8.30-11.30 stod den på skriftlig eksamen i navigation og skibsteknik. Det skal lige siges, at vi i alt har haft 3 uger med disse to fag, hvilket ligger lidt tilbage i semestret. Jeg har derfor benyttet mig af juleferien og læst op på både det ene og andet. Jeg er derfor ikke spor nervøs for denne, hvilket jeg heller ingen grund havde. Der var et par stykker, der desværre dumpede og derfor må vælge at tage grundforløbet igen eller finde en anden uddannelse. 

Med to eksamer bestået og en bestået motorpassereksamen fra oktober, samt ejerskabet af diverse kursusbeviser, er jeg derfor klar til påmønstring på Mathilde Mærsk. Vi ses på det store blå, når eventyret for alvor er begyndt!

Tilbage på skolebænken

Vi skriver i dag januar 2014, og det er ved at være et halvt år siden, jeg startede på SIMAC i Svendborg. Til jer som ikke ved, hvad SIMAC står for, Svendborg International Maritime Academy Center. Jeg studere på den studieretning, der kaldes skibsfører, men kært barn har mange navne, så om du vil kalde min fremtidige titel for skibsfører, skibsofficer, styrmand eller kaptajn er helt op til dig.
Vi er den hidtil største årgang, som er startet, da regeringen havde sagt ja til 33 ekstra pladser. Vi startede derfor ca. 100 nye studerende og som bloggen's overskrift hentyder til, så er vi en begrænset flok damer på skolen. På min årgang alene startede vi 4 - så kan i selv lave resten af regnestykket i hovedet. Vi er inddelt i 3 studieretninger, maskinmestre, skibsfører og en kombination af disse to retninger, dualofficerer.
Mange vil måske spørge, om det ikke er hårdt at være så få kvinder blandt så mange mænd, og jeg tror det kommer helt an på, hvilket stof, du er gjort ad. Selv er jeg opvokset i Nyboder blandt søfolk og har i denne forbindelse boet i Grønland 4 år på Søværnets base, Grønnedal. Jeg kan i denne forbindelse henvise til min tidligere blog om mit sidste år deroppe, http://froeken-westergaard.blogspot.dk.

Jeg startede på uddannelsen tilbage i august 2013 og kan kun sige, at det har været et vildt 1/2 år fyldt med fantastiske oplevelser, erfaringer og nye venner. Skibsføreruddannelsen er en bredere uddannelse end jeg havde forestillet mig og jeg har tilegnet mig kompetencer, jeg ikke havde forestillet mig var forbundet med at være sømand. Sikkerhed er en stor del af vores hverdag og i denne forbindelse har vi fx haft diverse kurser og øvelser, som førstehjælp, flådevending, røgdykning etc. for at forberede os til livet på skibene.

Første uge blev brugt på rigger værksted - knob, stik, øjesplejs etc.

Så kom første 'uniform.' Smart i en fart.

Glade klassekammerater på SIMAC's eventdag her i efteråret.

Der demonstreres sikkerhedsudstyr inden turen i fritfaldsbåden. Sikkerhedsøvelse.

En uges søsikkerhed er ved at være overstået, vi har her kun lige en sidste prøve i flådevending tilbage.

Flådevending.

Flådevending.

Praktisk sejlads. MOB'en er et hit, da det er her man for alvor kan få fart på.

En lille sejltur over Svendborg Sund, praktisk sejlads.

Kaptajn Westergaard Jr.

Vi ligger lige vejen forbi bageren i 10-pausen.

Svejsning blev også en del af vores grundforløb.

Vi gennemgår lige det sidste inden motorpassereksamen. Vi skulle præsentere en 5-cylindret dieselmotor og forklarer de forskellige komponenter, samt opstartsproceduren.

Et visit på den amerikanske ambassade i Kbh endt i den gamle McKiney Møller's egen kantine på Esplanaden. Tag selv frokost.

Røgdykkerkursus.

Røgdykkerkursus. Hele flokken kom flot igennem, hvilket blev fejret med gruppebillede.

Så er hele klassen samlet til en lille onsdags udflugt på Langelandsfærgen.

Jeg har i mange år vidst, at jeg ville bruge mit liv på havet og nu kan tiden for, at jeg drager afsted første gang, snart ikke komme nærmere. Jeg har mine to afsluttende eksaminer næste uge, praktisk sejlads og en skriftlig prøve i navigation og skibsteknik. Dvs. torsdag eftermiddag er første semester officielt slut og herefter har vi fri indtil vi skal påmønstrer et af Mærsk's containerskibe. 
Der har været en del rod ang. dette, da min sejlmakker valgte at springe fra uddannelsen 11 dage, inden planlagte afgang. Jeg synes, det er lidt voldsomt at skulle alene afsted på første tur, så jeg har forhørt mig ved Mærsk, om jeg kan påmønstrer et andet skib med nogle fra klassen. Dvs. jeg lige nu står stand by og venter nærmere besked om dato, skib og sejllængde. Men vi tager det med oprejst pande. Der er trods alt lige to eksamer, som skal overstås først!