En smuttur til Europa

FELIXSTOWE

Ankomst til Felixstowe med udsigt over bugten.

De farverige strandhuse pynter langs strandpromenaden i Felixstowe.

English breakfast on Hamilton Road!

Det er blevet forår i Europa og jeg længes mod det danske og foråret derhjemme!.

Hamilton Road er gaden at se, hvis man lægger vejen forbi Felixstowe. Hvis du er sulten så kig efter en lille sandwich sted - The Snadwich Shop. Alle råvarer er lokale, hjemmelavet dressinger etc. Brødet er for eksempel fra denne lille lokale bager! Mums.

Langs strandpromenaden kan findes adskillelige spillehaller og spisesteder.

En overskyet dag på stranden.

BREMERHAVEN

Slænget er klar til afgang. Venter på liftet for enden af gangvejen.

Den tyske pølsemand holdte søndag, så ingen curry wurst til drengene.

Men hvem vil have tyske pølser, når man kan få international æbletærte? 

Bremerhaven er en af Tysklands stolte sømandsbyer, hvilket kan ses på deres mange udstillingsskibe/ubåde i centrum.

Frozen yoghurt med jordbær, hasselnødder og chokolade. Bedste treat i 4 måneder - hvis man ikke tæller das apfeltasche med!

Tysk street art vol. 1

Tysk street art vol. 2

Legoklodser i større dimensioner.

Livstegn

Lidt livstegn fra søfruen er ved at være på tide og jeg tænkte påsken var en anledning til dette.

Vi befinder os lige nu syd for Spanien og med en hastighed på knap 23 knob er vi kommet et godt stykke nærmere vores næste destination; Felixstowe.

Siden mit sidste indlæg har vi krydset piratområdet, Gulf of Adem, hvor skibssikkerheden igen blev skærpet yderligere. Gennem vores sejlads gennem Suez blev dækket forvandlet til en lille shoppingstreet, så selvfølgelig blev et par af de tjente øre brugt på egyptiske souvenirs – hvem ville have troet man kunne købe kamelparfume? Og til information, parfumen er til kvinder og lugter ikke af kamel. Jeg kender ikke betegnelsens oprindelse, men det er, hvad de kalder den. Efter Suez lå Middelhavets rolige vand foran os og nu er vi på vej ud på det mere åbne hav. På torsdag er der en plads I Felixstowe container terminal reserveret til Gerda Mærsk.

Begivenhederne om bord har siden sidste indlæg ikke været videre sindsoprivende, bevares, jeg kunne fortælle en masse om de netop færdiggjorte opgaver; electrical supply og loading and discharging, men det gemmer vi til en anden gang.

Som allerede antydet er påsken slut og jeg ahr nu fejret min første påske om bord – ikke fordi det er noget videre at prale af. Jeg har manglet bade påskefrokostmaden og snapsen, men kokken har gjort sit for at gøre disse dage til noget særligt og aktiviteterne om bord har også været præget af ‘holiday mood.’ Søndag stod I pingpong’ens tegn, efterfulgt af film. Det err art med et break I hverdagen, da live tom bord til tider kan blive trivielt.

Hvis man stræber efter livet til søs, så er et godt råd at kunne underholde sig selv og kunne holde sit eget selskab ud. Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg været utrolig heldig med besætningen her om bord og har fundet min plads. Men man er ikke altid så heldig!

Jeg har nydt påsken og den frihed, den har betydet for mig. Som kadet ved Mærsk har man fri hver søndag og på de helligdage fejret af ens flagstat. Jeg har dog svært ved at side stille og kan på ingen made bruge 4 dage på at se film eller træne, så jeg har udnyttet tiden til at færdiggøre et par opgaver og kan nu meddele, at jeg har en sidste opgave tilbage før jeg har fuldendt første praktik periodes træningsbog. Det er noget af en lettelse at kunne se enden på opgaverne og de næste to måneder vil jeg være mere fritstillet I forhold til arbejdsopgaver.

En lille note om en begivenhed siden sidste indlæg; vi har haft udskiftning af nogle besætningsmedlemmer, hvilket betyder, at min DTO er blevet afløst. I denne anledning er vores 2. styrmand – også fra Indien – blevet udpeget som skibets nye DTO. Det er godt med et nyt og friskt pust, et andet perspektiv på tingene.

Men ak, jeg har ’aftjent’ en stor del af min tid herude og har knap 55 dage tilbage før vi rammer Los Angelas, som jeg officielt kan kalde mit sidste stop med Gerda Mærsk – hvis planen selvfølgelig holder. Jeg har efterhånden lært, at man som søfarende aldrig ved, hvad morgendagen bringer…

Hvorom alting er, jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville tælle måneder, uger eller dage, men hver morgen jeg vågner nu er den første tanke; hvor mange dage tilbage? Det er vel naturligt efter at have været om bord i over 3 måneder, at man begynder at længes efter dem derhjemme. Jeg priser mig dog lykkelig for, at jeg ikke er ramt af skibskuller, som jeg ellers var blevet advaret mod. Og ærlig talt, hvis jeg skulle være offer for skibskuller, så ville jeg være blevet ramt.

Take care.

Back in the game

Vi har forladt sidste havn i Asien for denne gang og netop nået sydspidsen af Sri Lanka. Kursen er sat mod Europa og de næste 20 dage til søs bliver et kapløb mod tiden for at nå næste port, Felixstowe i Sydengland. Maskinen kører på højeste RPM og der knokles for at holde maskinen kørende under dette pres. Farten ligger på max, knap 24 knob, og som chief enginner bekendtgjorde til dagens safety meeting; "it is almost like driving a ferrari." 

Jeg vil gerne have lov at undskylde for den sidste tids tavshed og kortfattede indlæg. Jeg må være ærlig og sige, at det ikke altid er piece of cake at være kadet. Jeg har arbejdet knap 10 timer hver dag, været travlt optaget af opgaveskrivning og studie i forbindelse med den videre uddannelse, ekstra opgaver for chief officer, fordi jeg ikke kan sige nej og lidt skriblerier i forbindelse med min ny tildelte titel som ambassadør for Mærsk. I forbindelse med denne udnævnelse er jeg blevet en del af et kadet team, som skriver en slags blog om livet som kadet, livet til søs, uddannelsen, det at være en del af så stort og anerkendt firma som APM Mærsk og livets små finurligheder. Denne blog kan findes på hjemmesiden www.blivskibsofficer.dk og jeg vil anbefale, hvis du går med ideen om at gå den maritime vej, hvad enten det er som dualofficer, skibsfører eller maskinmester, så tag et kig!

Hvor om alting er, så handler det hele jo ikke om arbejde og travle dage. Vi er tilbage på bølgen blå og har en lang sejltur foran os, og da der igen er faldet lidt ro på i hverdagen kan jeg få opdateret jer på livet ombord Gerda Mærsk og mit praktikforløb.

For at starte fra 'begyndelsen:' de blå damer med den syvtakkede stjerne malet på skorstenen eftersynes hvert 5. år i en såkaldt tørdok, hvor hele skibet gennemsynes og repareres, maskinen rengøres og vedligeholdes og skibssiden sandblæses, rengøres og påføres et nyt lag maling - all new and shiny. Denne dame, og jeg hentyder til skibet, er det sidste skib bygget på Lindø Værftet og blev søsat i 2009 altså 5 år siden. Vi var planet til at gå i dok i Kina omkring den 12. april for at blive liggende 10 dages tid, men som jeg efterhånden har lært, kan du ikke forvente at planen holder. I forbindelse med vores dokning skulle skibet udfases fra skibsschedulet og et andet skib skulle indsættes for at overtage vores last. Efter at have lodset det sidste gods af i Nansha sejlede vi derfor til Guishan Anchorage, hvor vi lå i perioden 11.03.2014-17.03.2014, hvorefter vi kunne bevæge os mod Yui Lian Dockyard, Shekou. 
Selve opholdet i dokken var en spændende men hektisk tid, og i denne periode lignede skibet mere en byggeplads end et containerskib. Ingen dage var ens, og der var altid et sted de manglede en ekstra hånd. Hvis du kigger i nogle af de tidligere indlæg, kan du finde lidt mere skribleri om denne periode og se billeder fra selve dokningen.

Som vi fik lov at afsejle fra dokken den. 02.04.2014 var planen oprindeligt, at vi skulle lægge for anker ved Guishan Anchorage, mens skibet blev faset tilbage i skibsschedulet. I stedet blev vores indfasningen et kapløb mod tiden. Vi er blevet beordret til at overtage lasten og sejlruten fra Marit Mærsk, som grundet maskinproblemer er gået i dok før planlagt, dette betyder at vores rejse østover til USA er aflyst og efter at have hentet Marit Mærsk's last i Yiantian er vi på vej vestover igen mod Europa. Vi afsejlede Tanjung Pelepas igår, sidste havn i Asien og har 20 dage på havet foran os, før vi når vores næste destination, Felixstowe i Sydengland. 
Det er fantastisk at komme tilbage på havet, få ro i hverdagen igen og kunne mærke skibets sagte bevægelser. Hun er lige nu fuldt lastet med knap 140.000 tons gods. Dette betyder at hun ligger dybt og tungt i vandet og alle bevægelser er lange og sløve. Da jeg har skiftet arbejdsrutine og nu følger 2. styrmandens vagter fra 8-12 og igen 20-24 har jeg her efter frokost taget mig friheden til at snige mig ud på fordækket med solcreme i fjæset og solbrillerne i lommen. Der er ikke noget mere befriende eller afslappende efter en vagt, end at kunne føle vinden i håret, mærke solen prikke på huden og nyde synet af delfinerne og flyvefiskerne, som svømmer side om side med skibets, mens de med mellemrum springer op af vandet for få sekunder efter at forsvinde igen.  Det er øjeblikke som,  man ville ønske, man kunne forevige. Fryse øjeblikket i et billede og tage det med sig. Men disse øjeblikke vil aldrig kunne fanges på et billede. Den fornemmelse af frihed, glæde og fuldstændighed uafhængighed af verden, som jeg sidder med lige nu vil aldrig kunne foreviges. Den er et glimt i livets mørke, som skal omfavnes og føles i øjeblikket for derefter at blive sat fri og overladt til uendeligheden igen. Det er øjeblikke som disse, der giver livet mening.

Udsigt fra broen udover kranerne i Tanjung Pelepas.

I anledningen af dagens øvelse har vores motormand, Rodolfo aka Ronnie, fundet den lilla kedeldragt frem.

Vi er klar til at forlade skuden. 

Altid tid til håndtegn og smil ombord Gerda Mærsk.

Dagens udtryk: opspændt og utilpas.

Morning at sea.

En mariehøne på afveje langt væk fra land.

Vi tjekker den nymalede skibsside og tager dybgang for og agter - netop ankommet til TPP, Malaysia.

En lang arbejdsdag på dækket i højt solskin og 30 graders varme belønnes med mit indkøb i Malaysia - frisk kokosnød.

Afgang fra Malaysia.

Back in Malaysia

Efter at være blevet faset tilbage ind i skibs schedulet og have overtaget Marit Mærsk’s rute, befinder vi os endnu engang i TPP, Malaysia. Her er højt solskin, knap 30 grader og en lun brise, som får palmebladene til at hvisle sagte. Vi ankom sent i går aftes efter at have sejlet for fuld skrue fra Yantian. Som Marit’s plan ser ud er vi nogle dage bagud, som vi derfor skal forsøge at indhente mellem havneopholdene. Jeg assisterede på agter fortøjningsdæk, hvor jeg tilriggede trosser, klargøre kastelinen til slæbebåden og fik lov at smide kastelinen til trosserne ind på kajen. Det kan næsten kaldes en succes. Kastelinen landede rigtigt nok på kajen, men arbejderne måtte måske løbe lidt hurtigere end normalt for at få fat i den. Men med et klap på skulderen fra officeren og et stort smil fra de to AB’s, så kan det da ikke have været helt slemt! Jeg gik lige i seng efter ankomst for at møde igen 5 timer senere i dækskontoret, hvor den første cargo watch begyndte. Kl. var kun 6.00 og der var endnu helt stille på skibet, så den første 1,5 time inden morgenmaden blev brugt på at drikke kaffe, gå runder på dækket, drikke lidt mere kaffe, afløse vagten ved gangvejen, så han kunne hente kaffe, tjekke cargo operationen og dens fremskridning og læse lidt om cargo securing i forbindelse med en af mine opgaver.

Da kl. rundede 12 og frokosten var indtaget besluttede 2. styrmanden og jeg, at der skulle ske noget de 6 timer vi havde inden næste vagt. Så efter at have skiftet fra kedeldragt gik vi i land med formålet at finde civilisationen og få købt lidt forsyninger.

Én ting jeg har lært efter at have været i land i diverse lande og byer, så er det, at når man er sømand foregår det på en lidt anden vis med at komme rundt, end hvis man var almindelig turist i landet. Du går ikke bare ud og prajer en taxi, hvilket virker indlysende. Når man som sømand eller søfrue går i land, gælder det om at være fremme i skoene og vide, hvem man skal henvende sig til og hvordan man skal gebærde sig for at få den bedste aftale.

Som sidst jeg var i TPP tog vi en bus fra gangvejen og ind til selve terminalen, her er der en lille security gate, hvor du tjekker ud og ind. Det er vigtigt altid at have sit pas med sig, når man bevæger sig væk fra skibet – i tilfælde af at noget skulle ske og for at kunne identificere sig, når man skal ind på havneområdet igen. Vi spurgte vagten ved gaten, om han kunne skaffe et lift ind til byen and as it turned out, he did. Zack the man med hans avator solbriller, armyfarvede vest og sorte arbejdsbukser var vores chauffør og efter at have fedtet lidt for ham, blev vi enige om en rimelig pris. Han kørte os til et stort shopping mall midt i byen, som husede alt det vi netop havde brug for; mad, snacks, diverse butikker og civilisation. Jeg er vild med livet til søs, det er jeg, men følelsen af at komme tilbage til civilisationen en kort stund og lige få en fornemmelse for det normale liv er fantastisk. Det giver en slags fornyet energi til at vende tilbage til skibet og fortsætte.

Vi tulrede rundt i centeret og forsøgte at danne os et overblik over, hvad vi manglede før vi kastede os over en af de ansatte ved exchange money skranken. Og jeg må være helt ærlig, men efter at have været til havs i knap 3 mdr. uden mulighed for at ’shoppe,’ så virkede det hele pludselig for overvældende. Og selvom der var et hav af sko- og tøjbutikker og hvad hjertet ellers begærede, så blev det meste af tiden og pengene brugt i det enorme supermarked, hvor jeg nemt kunne have brugt både mere tid og flere penge! Dagens indkøb lyder på bl.a. frisk kokosnød (de havde en bod i grøntafdelingen, hvor et par stod og ordene kokosnødder), mørk chokolade 99%, hvilket jeg ikke er faldet over før,  jordbær, avocadoes, diverse Oreos, nødder, proteinpulver, tyggegummi i massevis etc. De små ting man går og savner i hverdagen og ikke har mulighed for at skaffe om bord.

Vi nåede tilbage lige i tide til næste vagt, som vi indledte i dækskontoret med en stor og snasket sandwich fra Subway. Der er stille på skibet lige nu og dem som ikke hviler inden deres næste vagt er gået i land, så Supreet, jeg og vores gangvejvagt, Eduardo, holder skansen her i TPP og siger godnat!

Farewell China

Det er blevet lørdag eftermiddag og vi er officielt ude af kinesisk territorialt farvand på vej mod Malaysia. Planen var at sejle til Colombo og derfra til Malaysia, men da vi har overtaget ruten fra et søster skib og blev forsinkede i dokken, er vi næsten fem dage efter tidsplanen. Maskinen kører derfor på højeste omdrejninger og Colombo er taget af ruten.
Det er rart at være på havet igen og mærke skibets sagte bevægelser og kunne mærke den friske havbrise i håret. Der er lidt bevægelse i bølgerne i dag, men efter at skibet er blevet 140.000 tons tungere de sidste døgns tid, ligger hun tungt og roligt i vandet og ruller langsomt fra side til side. 

Siden afgangen fra Yui Lian Dockyard har der været en noget turbulent stemning om bord. Alle arbejder på højtryk for at klargøre skibet fuldstændig, nu vi er blevet faset direkte tilbage i skibs schedulet. Al maskineri, alle transmittere på tanke og ventiler og diverse andet, som er blevet repareret under dokken gennemtestes for at sikre, at det virker optimalt. De 140.000 tons last er fordelt på knap 8000 containere, hvilket er vores officielle container kapacitet og som ansvarlig for opdatering og daglig check af farligt gods ombord, er der derfor lidt ekstra at se til.

Tiden i Kina har været noget af en oplevelse med både ups and downs, dog kan jeg slå én ting fast; hvis du som kadet får muligheden for at komme med skibet i dok - også selvom det betyder, du skal tage 2 måneder ekstra ombord - gør det! Personligt har jeg lært rigtig meget og fået set dele af skibet, som normalt ligger under vand eller er utilgængelige. Samtidigt har selve oplevelsen af at observere officerene og the supervisors i kaosset af arbejdere, papirer og blackouts været ret fascinerende. Vi har ligget i dok i knap 1,5 uge og på den korte tid er hele skibet blevet gennemsøgt, testet og fikset, og skibssiden er blevet malet på ny og navnet ændret - Gerda Mærsk!

En tidlig morgen i Yantian. Sidste havn i Kina inden vi sætter kurs mod Eropa.